Arkiv for kategorien ‘Nyheder’

Eternal sunshine of the spotless mind

tirsdag, 28. oktober 2008

JP Videnskab kan i dag berette, at amerikanske forskere, under ledelse af dr. Joe Tsien, har fundet en metode til at slette minder hos mus og (potentielt) hos mennesker.

»Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv,« siger Joe Z. Tsien i en pressmeddelelse. 

Det lyder bekendt.

Dagens mindst overraskende nyhed

fredag, 5. september 2008

Festivalgæster risikerer høreskader

Publikum til musikfestivaller bider smerten i sig og risikerer frivilligt høreskader, viser en ny engelsk undersøgelse

Vil man gøre filoffen glad

tirsdag, 12. august 2008

…så har Capac forstået, hvad slags indlæg man skal skrive :-D

Vi smækker sgu’ lige en video på for at fejre begivenheden: Aimee Mann med Save Me. Så vidt jeg husker, så var det den begejstrede syngen med på netop dette nummer, der under hendes koncert på Roskilde Festival 2002 fik Mann til at lettere forbløffet at kigge ud over publikum og halvt spørgende sige “You really know my songs?” :-)

Uventet eksklusion

lørdag, 9. august 2008

Nu ved jeg godt, at det danske universitetssystem er blevet gevaldigt omstruktureret inden for de seneste par år, og at Aarhus Universitet (også kendt som AU) af den grund er ekspanderet overordentlig meget. At vi her i Århus ligefrem skulle have indlemmet Mauritanien var dog nyt for mig, men hvordan ellers forklare nedenstående overskrift fra Politiken? 

Militærkup smider Mauritanien ud af AU

Jøsses milde IV

torsdag, 7. august 2008


Tyskere vil forbyde Kinderæg

Forbundsdagens børnekommission mener, at Kinderæg er farlige, fordi børn ikke kan skelne mellem legetøj og mad.

Gorzelack i mediestorm

torsdag, 24. juli 2008

Den i blogosfæren (og Skejby) residerende idéhistoriker Lars Gorzelak Pedersen er blevet kommet i medierne som intet mindre end ekspert i de danske Sengekants-film. Læs hans egen beretning fra frontlinien her. Selv er jeg vældig glad for følgende analyse, som bl.a. kan findes på TV2’s hjemmeside:

“Mens Katja Keans typiske fans formentlig går efter mere eksplicit porno, så tiltales herr og fru sexkomedie af den seksuelle udforskningslyst, et erotisk drive og den manglende realisme, der fornemmes helt ud i det folkekomiske billedsprog,” forklarer Lars Gorzelak Pedersen.

Det får filmkritikeren til at konkludere, at folkelighed og seksualitet går hånd i hånd, og at vi bør ryste snerperiet af os og anerkende filmene:

“De er på ingen måde grinagtige eller noget at skamme sig over. De er tværtimod et fænomen, vi har god grund til at være stolte af.”

Jøsses milde III

tirsdag, 22. juli 2008

Batman-stjerne anholdt

Skuespilleren Christian Bale er blevet anholdt i forbindelse med opklaringen af sagen om overfaldet på hans mor og søster

Jøsses milde I

tirsdag, 15. juli 2008

Snoop Dogg skal remixe Johnny Cash.

Underholdning og Krig

mandag, 9. juni 2008

Som nævnt i et tidligere indlæg (og i en kommentar til Zenia) så anslåes det (i denne her rapport, udarbejdet af PricewaterhouseCoopers) at underholdnings- og medieindustriens samlede omsætning i 2007 var på godt $1.4 billioner. Eller i talform: $1.400.000.000.000.

Til sammenligning så anslår SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute) i en netop offentliggjort rapport (hvis hovedkonklusioner kan downloades her), at verdens samlede militærudgifter i 2007 beløb sig til $1.339 billioner: $1.339.000.000.000.

Kort sagt: Verdens befolkning bruger ca. lige så mange penge på underholdning, som de bruger på at forberede sig på krig. Det må der kunne læses noget dybere ud af.

Young-feberen breder sig

mandag, 12. maj 2008

Fra dagens Politiken:

Edderkop opkaldt efter Neil Young

Myrmekiaphila neilyoungi.

Sådan døbte den amerikanske biolog Jason Bond en edderkoppeart, han opdagede i Alabama. Og jo, der er musik i navnet: Det lille kræ er opkaldt efter den berømte sanger Neil Young.

»Der er ganske strikse regler for, hvordan man navngiver nye arter. Men så længe de regler bliver fulgt, kan du give en ny art stort set hvilket som helst navn, der falder en ind. Hvad angår Neil Young, så nyder jeg virkelig hans musik og påskønner ham som en freds- og retsaktivist«, forklarer biologen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke første gang, at musik inspirerer biologerne.

En bille, der ser ud som om den er iført et jakkesæt, har tidligere i år fået navnet Orectochilus orbisonorum efter rock-og-rul-musikeren Roy Orbinson.