JP Videnskab kan i dag berette, at amerikanske forskere, under ledelse af dr. Joe Tsien, har fundet en metode til at slette minder hos mus og (potentielt) hos mennesker.
»Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv,« siger Joe Z. Tsien i en pressmeddelelse.
Det lyder bekendt.
Så er brevene med FKK’s officielle afslag på mine postdoc-ansøgninger dumpet ind af brevsprækken. Jeg indsendte to projektforslag, og begge blev afvist. Afslagene er næsten identiske, men der er en væsentlig forskel.
Om projektet “Pædagogik og eller populisme? En filosofisk undersøgelse af populærkulturens pædagogiske potentiale” skriver rådet: “Rådet beklager at måtte meddele, at ansøgningen ikke har kunnet imødekommes. Rådet finder, at projektets problemformulering ville vinde betydeligt ved større præcision og nøjere afgrænsning.”
Om projektet “That’s entertainment – en filosofisk undersøgelse af underholdningens fænomenologi og betydning” skriver rådet derimod:”Rådet beklager at måtte meddele, at ansøgningen ikke har kunnet imødekommes. Rådet finder, at det beskrevne projekt er velmotiveret og relevant, men at projektets problemformulering ville vinde betydeligt ved større præcision og nøjere afgrænsning.”
Hep: Vi prøver igen 
Så har Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation offentliggjort forårets bevillingsuddelinger. Der var desværre ingen penge til filoffen 
En af filoffens bekendte fik til gengæld hevet næsten 1.500.000 kr. hjem til en postdoc. Tillykke til Asbjørn Steglich-Petersen, der skal forske i Causation in context: a philosophical and empirical investigation into contextual determinants of causation and causal judgment. Personligt synes jeg nu, at en filosofisk undersøgelse af underholdningsbegrebets betydning og indhold lyder mere interessant, men sådan er vi jo så forskellige 
De interesserede kan se den fulde bevillingsoversigt her.
Hep!
Forskere ved Ta Papa centret i Wellington i New Zealand er netop i disse dage i færd med at optø en godt 10 meter lang og 450 kilo tung kolos-blæksprutte, som New Zealandske fiskere tilbage i februar fik i nettet tæt ved Antarktis. De interesserede kan følge med via webcam her.
Læs også Wikipedias artikel om kolos-blæksprutter her. Og The Octopus News Magazine Online (ja, det findes faktisk) har et glimrende fakta-ark om kæmpe- og kolos-blæksprutter her – med dissektionsbilleder, referencer og andet godt
Har på P1 netop hørt en genudsendelse af lørdagens udgave af Videnskabens Verden, hvor professor i rumfart ved DTU, John Leif Jørgensen, fortæller om det nye kapløb om at komme først (tilbage) til månen.
Udover at introducere til de forskellige tekniske og teknologiske udfordringer, så præsenterede Jørgensen også de økonomiske begrundelser for at kaste sig ud i et nyt rumkapløb (månens råstoffer, specielt muligheden for at kunne udvinde He3) og diskuterede de forskellige landes muligheder og fortrin i kapløbet: USA fører nok men skal til at genlære en masse teniske færdigheder, som de egentlig har glemt; Kina ligger (selvfølgeligt) lunt i svinget med Indien lidt bagefter – og de private firmaer kan også komme til at spille en afgørende rolle.
Til slut kastede Jørgensen sig – måske lidt overraskende – ud i en noget spekulativ (men for science fiction fans interessant) analyse, af de sociale følger af at oprette en permanent månebase. I takt med at jordens befolkning bliver mere og mere afhængig af de råstoffer, som månen i fremtiden vil komme til at levere, vil en månebase hurtigt vokse og udvikle sig, så den ikke blot er en simpel serviceringssted, men et reelt samfund. Og på et tidspunkt, efter den første generation af “månemennesker” er vokset op, vil et sådant samfund formodentligt (her sammenlignede Jørgensen med de britiske kolonier på Amerikas østkyst i det 17. og 18. århundrede) forlange selvstændighed – en tanke man kan finde mange steder i science fiction litteraturen: Heinlein’s The Moon is a Harsh Mistress er et klassisk eksempel. Ret syret at høre den slags overvejelser fra en dansk professor i rumfart
Alt i alt en rigtig interessant udsendelse. Kan anbefales.
Udsendelsen kan downloades som podcast her og kan høres som almindelig radioprogram her.
I dag er jeg blevet stukket med nåle, har fået tappet blod, har udsat mig selv for diverse allergifremkaldende substanser, er blevet prikket med uhyggeligt skarpe knive, har indåndet lungeirriterende dampe, har udfyldt et 20 siders spørgeskema om dette og hint og har ladet mennesker som jeg ikke kender indsamle og nedfryse min udåndingsluft. Hvad man ikke gør for at støtte videnskaben.
Til gengæld fik jeg kaffe og chokolade
Lone Franks nye bog, Den 5. revolution, debatteres flere steder rundt omkring i den danske blogosfære. Rasmus har et par glimrende indlæg om bogen (her) og om anmeldelserne af bogen (her); Caroline har rejst en principiel debat om Franks videnskabssyn (her); Paw har skrevet en kort kommentar (her), og jeg selv har (indirekte) omtalt bogen her, og har lagt længere kommentarer hos Rasmus og Caroline.
Jeg har, indrømmer jeg gerne, ikke læst bogen (har sat den på min ønskeliste til min snarlige fødselsdag), men har hørt og læst Lone Frank fortælle om bogen flere steder, hvilket ikke har været svært. Sjældent er en populærvidenskabelig bog vist blevet så massivt markedsført som Den 5. revolution: Frank er i morgen-tv, i Deadline 2.Sektion, i radioen, i aviserne og har desuden fået en (lidt forvirrende indrettet) hjemmeside om bogen op at stå. Hvilket altsammen er ganske glimrende: Der gøres generelt for lidt (men dog betandigt mere) for at formidle og forklare naturvidenskab for lægfolk – som f.eks. mig – så jo mere hype, der kan skabes om videnskabsformidling, jo bedre.
På trods af, at jeg ikke har læst Franks bog, er det alligevel lykkedes mig at få en mening om den. Eller rettere; jeg har fået en mening om Lone Frank, og derigennem en (begrundet tror jeg) fordom, om noget af det, hun skriver i bogen. Lone Frank synes at mene, at næsten alt, hvad de hjerneforskere, hun har talt med, fortæller hende, er epokegørende nyopdagelser, der kan og bør revolutionere menneskets forståelse af sig selv. Et eksempel fra Deadline 2. sektion i søndags: Nyere hjerneforskning har, ifølge Frank, vist, at mennesker spontant kærer sig mere om dem, der befinder sig tæt på dem, end om dem der befinder sig på den anden side af jorden. Dette, forklarede hun, er dybt problematisk i en globaliseret tidsalder som vores, og noget af det som kulturen kan bruges til, er at omforme og ændre på folks spontane følelser og sympatier, så de også kommer til at omfatte andre end blot ens nærmeste.
Og det har hun da helt ret i, men for en filosof (eller for den sags skyld for en psykolog eller en statskundskaber) er det ikke en epokegørende ny opdagelse; det har vi sgu’ da vidst længe. I Aristoteles, Hume, Kant, Hegel, Mill og mange, mange andre, kan man læse noget ganske tilsvarende. Hvad disse filosoffer normalt ikke har med, er den biologiske, evolutionære forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan, som Frank synes at abonnere på, men den grundlæggende diagnose, problemstilling og løsning, som hun skitserer, ville de uden videre kunne tilslutte sig. Så det er lidt af en tilsnigelse, når Frank siger, at hjerneforskningen her bibringer os en ny epokegørende erkendelse.
Som indvending mod dette kunne man, som Morten f.eks. gjorde ovre hos Caroline, påpege, at langt de fleste filosofiske teorier jo er ikke er empirisk underbygget, og at vi skal have verificerbar (eller falsificerbar) empirisk evidens for at skelne skidt fra kanel og finde de gode og sande ideer blandt alle de dårlige. Så før den seneste hjerneforskning vidste man ikke, om den filosofiske teori om, at mennesker kærer sig mere om deres nære og kære end on mennesker på den anden side af jorden, var sand/rigtig/virker.
Hvilket jo for så vidt kan være rigtig nok. Men da hjerneforskningen og evolutionsteorien på netop dette punkt rent faktisk synes at have leveret empirisk eviden for en god gammel filosofisk tese, så er der vel netop ikke tale om en ny opdagelse, som Frank synes at antage, men snarere om en mulig verificering af en allerede foreliggende teori? At hjerneforskerne tilsyneladende ikke kender til den teori de har bekræftet (hvilket tyder på, at de ikke læser filosofi og politologi) betyder jo ikke, at teorien ikke findes.
Man kunne måske endda mene, at hvis hjerneforskerne kendte lidt mere til filosofi og samfundsteori, så ville de have en bedre idé om, hvilke idéer og teorier det eventuelt kunne være interessant at teste. Eller måske (da man jo som videnskabsmand ikke skal lade sine eventuelle fordomme styre sine eksperimenter) kunne et større kendkab til bestemte teoretiske positioner indenfor filosofi, psykologi og samfundsteori, give hjerneforskerne nogle flere/bedre redskaber til at forstå og fortolke deres resultater?
Hvorom alting er: Jeg er en smule træt af at se hjerneforskere (Frank) fremføre gamle, velkendte humanistiske, psykologiske og samfundteoretiske ideer og teorier, som om de netop var blevet opdaget og formuleret. Jeg vil tro, at naturvidenskabsfolk har det på samme måde med humanister og samfundsforskere, der naivt gentager gamle, velkendte naturvidenskabelige teorier og teser, og tror, at de repræsenterer helt nye, epokegørende indsigter. Hvilket alt sammen leder mig til min store, og ikke specielt overraskende, konklusion, nemlig at mange ting ville være bedre, hvis de forskellige fagtraditioner var bedre til at lære af hinanden.
Ritzau beretter (se f.eks. her) at et forskerhold ved University of Texas har undersøgt, hvorfor mennesker har sex. En eksplorativ forundersøgelse identificerede 237 forskellige grunde, som mænd og kvinder angav til at have sex. Vha. spørgeskemaer lykkedes det derefter forskerne at finde frem til de mest almindelige, eller hyppigst angivne, grunde til at mennesker har sex. Og til manges overraskelse har det vist sig, at mænd og kvinder har sex af mere eller mindre de samme grunde:
“Den absolutte topscorer hos begge køn var: ‘Jeg var tiltrukket af den anden person’. Og både hos mænd og kvinder var grunde som: ‘Jeg ville opleve fysisk nydelse’ og ‘jeg ville vise min hengivenhed over for personen’ blandt de allermest hyppige grunde. »Det modbeviser stereotypeopfattelsen af, at mænd vil have fysisk nydelse, og kvinder vil have kærlighed«, siger professor i klinisk psykologi Cindy Meston.”
Efter lidt søgning på nettet fandt jeg frem til Cindy Marston, og til det center under Universty of Texas, The Sexual Psychophysiology Laboratory, der har gennemført undersøgelsen. På centrets hjemmeside skulle man kunne downloade deres rapport, men af en eller anden grund ville det ikke lykkes for mig. Til gengæld fandt jeg den via Statsbiblioteket, og det var såvel underholdende som oplysende læsning (især hvis man skipper statistik og metodeafsnittene). Vi bringer et par højdepunkter:
Top ti grunde til, at kvinder har sex
1. I was attracted to the person
2. I wanted to experience the physical pleasure
3. It feels good
4. I wanted to show my affection to the person
5. I wanted to express my love for the person
6. I was sexually aroused and wanted the release
7. I was ‘‘horny”
8. It’s fun
9. I realized I was in love
10. I was ‘‘in the heat of the moment”
Top ti grunde til, at mænd har sex
1. I was attracted to the person
2. It feels good
3. I wanted to experience the physical pleasure
4. It’s fun
5. I wanted to show my affection to the person
6. I was sexually aroused and wanted the release
7. I was ‘‘horny”
8. I wanted to express my love for the person
9. I wanted to achieve an orgasm.
10. I wanted to please my partner
De ti mindst hyppige grunde til, at kvinder har sex
1. I wanted to give someone else a sexually transmitted disease (e.g., herpes, AIDS)
2. Someone offered me money to do it
3. I wanted to get a raise
4. It was an initiation rite to a club or organization
5. I wanted to get a job
6. I wanted to get a promotion
7. The person offered to give me drugs for doing it
8. I wanted to punish myself
9. I wanted to hurt/humiliate the person
10. I wanted to feel closer to God
De ti mindst hyppige grunde til, at mænd har sex
1. The person offered to give me drugs for doing it
2. I wanted to give someone else a sexually transmitted disease (e.g., herpes, AIDS)
3. I wanted to punish myself
4. I wanted to breakup my relationship
5. I wanted to get a job
6. It was an initiation rite to a club or organization
7. Someone offered me money to do it
8. I was afraid to say ‘‘no” due to the possibility of physical harm
9. I wanted to make money
10. I wanted to feel closer to God
For de interesserede: artiklen hedder “Why Humans Have Sex”, er skrevet af CM Meston og DM Buss og udgivet i Archives of Sexual Behavior, no. 36, s. 477-507 (2007).
De øgede miljøkrav til flytrafikken kan, mener hollandske flyteknikere, lede til radikale forandringer i udformningen af fremtidens flydesign. “Jeg vil af med billedet af en cylindrisk flykrop med vinger,” udtaler Etnel Straatsma fra det Hollandske Delft University of Technology og leder af det nyetablerede CleanEra-projekt således i JP. CleanEra har som mål at designe et ultra-miljøvenligt fly, der udleder 50 pct. mindre CO2 end nuværende flytyper. Et af projektets foreløbige modeller, der både forurener og larmer mindre, og dermed er helt på linie med anbefalingerne fra Den Europæiske Luftfartskommission, ACARE, er den såkaldte ”Greenliner”, der har form som en tallerken.
Kort sagt: En flyvende tallerken
Center for Vild Analyses altid driftige og idérige, men også tilpas konservative, direktion, har søsat et nyt tiltag. Med henblik på de såkaldte ‘weblogs’ stadigt større popularitet; for at få kontakt med et bredere publikum, og for at gøre det lettere for Centrets medarbejdere at publicere deres, ofte spontant opståede og i al hast nedskrevne, vilde analyser, har Centrets pressechef og kurator lanceret en blog, der selvfølgelig allerede er en overvældende succes. Hvis man vil ride med på bølgen, så skynder man sig gå ind på
