JP Videnskab kan i dag berette, at amerikanske forskere, under ledelse af dr. Joe Tsien, har fundet en metode til at slette minder hos mus og (potentielt) hos mennesker.
»Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv,« siger Joe Z. Tsien i en pressmeddelelse.
Det lyder bekendt.
Fra Luftskibet:
“…i dag fredag den 21. august starter Information en serie på planlagt 10 artikler om de to toneangivende borgerlige avisers udenrigsdækning af forskellige begivenheder i 1960′erne, 70′erne og 80′erne.
Serien, som kaldes for FORTIDENS SYNDER, belyser, hvor enøjede, ukritiske og polariserende de to aviser behandlede verdenspolitiske begivenheder som f.eks. USAs krig i Vietnam, eller et USA-venligt enehersker-styre som den iranske shah, eller kuppet i Chile mod den folkevalgte præsident, eller contraerne i Mellemamerika…
Det er et hidtil ikke-udforsket emne, som serien tager fat i. Ifølge forskningschef John T. Lauridsen fra Det kgl. Bibiliotek »ligger det derude og venter«.”
I mandags blev jeg ringet op af en journalist fra Information, som mente at jeg, som forsker i filosofi og populærkultur, måtte være i besiddelse af mere eller mindre velunderbyggede meninger om fænomenet Paris Hilton. Jeg udtrykte en vis skepsis over for denne påstand, men gjorde mit bedste for at svare på hans spørgsmål, der skulle bruges til en artikel om frk. Hilton i anledning af hendes besøg i Danmark.
Så nu kan jeg kalde mig Paris Hilton ekspert. Det kan selvfølgelig ikke helt måle sig med Lars, der jo som bekendt er ham medierne ringer til, når de har brug for en kommentar om de danske Sengekantfilm, men mindre kan vel også gøre det 
Desværre (eller måske heldigvis?) så vil jeg aldrig blive citeret for mine bemærkninger om Paris Hilton. Journalisten der interviewede mig sendte således efterfølgende en mail, hvor han forklarede, at avisen havde valgt at skrive en leder om Paris Hilton i stedet for en artikel.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om den beslutning. På den ene side er det sikkert godt nok, at Information besluttede ikke at ofre en artikel på frk. Hilton: Det er hun sgu’ alligevel ikke interessant nok til. På den anden side: Ved at gøre hende til genstand for en redaktionel leder tager man hende nok mere alvorligt end man burde.
Og nu har jeg så selv skrevet et helt indlæg om hende. Ak ja
Information bliver fortsat leveret i min postkasse hver morgen. Hvilket er sært, da jeg stadig ikke har tegnet abonnement. Gruble…
Nu er jeg så begyndt at få moralske skrupler: Hvor længe kan man tillade sig at få en avis leveret gratis, inden man bør gøre opmærksom på det?
Endnu en overraskende overskrift, denne gang fra Berlingske.
Aner man et fælles tema for dagens historier? Og hvad ville Freud mon sige?
Overraskende overskrift i dagens JP:
