Billeder er aldrig uskyldige

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes indlæg om, at velhaverkvarterer ikke er parallelsamfund, fortjener en kommentar. Det er, vil jeg mene, særligt vigtigt at lægge mærke til det billede, som Politiken har valgt som illustration af Ministerens indlæg.

Det fremgår ikke af billedteksten, men det noget trøstesløse fotografi, der optræder over Ammitzbøll-Billes indlæg er taget ude i Gellerup. Nærmere bestemt er det taget på gangstien der løber parallelt med den nyanlagte Karen Blixen Boulevard hele vejen oppe fra Edwin Rahrsvej og ned til City Vest. Den grå treetages bygning til venstre er Gellerup Bibliotek (i stueetagen). Den flade grå bygning til højre er lige for øjeblikket et hostel (Sleep-Inn Gellerup) med egen café, og helt ude til højre kan man over denne flade bygning lige akkurat skimte Gellerup Kirke. Midt i billedet kan man se indgangen til City Vest samt gangbroen over Gudrunsvej.

På fotografiet fremstår Gellerup noget trist, gråt og forfaldent. Det er gråvejr; bygningerne er grå, ensfarvede (kun brudt af enkelte påklistrede pastelfarver) og kedelige; stien er sandet til og minder om en grusvej, og på begge sider af stien er jorden væltet rundt, det flyder med fliser og murbrokker. Ikke just det mest indbydende landskab kunne man mene, og fotografiet synes i al sin tristesse at udgøre en form for tavs bekræftelse på Ammitzbøl-Billes påstand om, at rige beboelseskvarterer som f.eks. Islands Brygge selvfølgelig ikke udgør et parallelsamfund. Her er der jo, ved vi alle, pænt og rent og ryddeligt, og folk går på arbejde, tjener penge, bliver uddannede og ligger generelt ikke samfundet og den danske velfærdsstat til last.

Billedet underbygger således implicit en helt bestemt forståelse af, hvad et parallelsamfund er, nemlig en forståelse der er delvist overlappende med begrebet ghetto. Denne forståelse finder man blandt andet i Økonomi- og Finansministeriets Rapport “Parrallelsamfund i Danmark” (læs rapporten her), og det er den forståelse, som Ammitzbøll-Bille trækker på i sit indlæg. Et parallelsamfund er ud fra denne forståelse ikke blot kendetegnet ved, at at være et (kulturelt eller religiøst) (minoritets)fællesskab, der er isoleret fra og hvis værdier og normer mere eller mindre radikalt adskiller sig fra det omgivende (majoritets)fællesskab, men ved at dette fællesskabs medlemmer er fattigere, har en anden etnisk eller kulturel baggrund, er dårligere uddannet, mere kriminelle og generelt dårligere stillet end (majoritets)fællesskabets medlemmer.

Det er denne forståelse af parallelsamfund, som Ammitzbøll-Bille anvender i sit indlæg
Og ud fra en sådan forståelse af, hvad et parallelsamfund er, så har Ammitzbøll-Bille pr definition ret i, at Islands Brygge, Rungsted og andre velhaverkvarterer ikke udgør et parallelsamfund. Man kan diskutere, om dette er en adækvat og fornuftig forståelse af, hvad begrebet “parallelsamfund” betyder og bør betyde (lige som man forøvrigt kan diskutere, hvorvidt Regeringens officielle kriterier for, hvad der udgør en ghetto er adækvate og fornuftige). En sådan kritik kan man fx. finde i denne artikel på Videnskab.dk, hvor flere forskere brokker sig over ministeriets måde at udpege og definere, hvad der udgør et parallelsamfund.

Mit ærinde her er imidlertid en lidt anden, nemlig at kommentere på Politikens valg af billedillustration. Billeder er, som det efterhånden burde være enhver bekendt, aldrig selvforklarende. Billeder har altid en kontekst, der kræver uddybning og forklaring, og denne kontekst er med til at give billedet mening og betydning.  Som tidligere nævnt fremgår det fx ikke af billedteksten i Politiken, at fotografiet der illustrerer Ammitzbøl-Billes indlæg er taget i Gellerup. Det vil en tilfældig læser af Politiken ikke vide, medmindre han, som jeg, på forhånd kender Gellerupparken, og derfor kan se hvor billedet er taget. For den almindelige læser fremstår fotografiet derfor som en generisk fremstilling af en dansk ghetto; en fremstilling der som sagt synes at underbygge Ministerens syn på og kritik af parallelsamfund som fattige, dårligt uddannede og kriminalitetsbefængte enklaver.

Noget andet der heller ikke fremgår af billedet er, hvornår det er taget. Dette er i denne kontekst ret vigtigt, da tidspunktet forklarer, hvorfor Gellerup på fotografiet fremstår meget forfaldent og rodet (og netop derved bekræfter de fordomme mange danskere formodentlig har om både ghettoer og parallelsamfund). Fotografiet er nemlig taget midt under det enorme renoverings- og ombygningsprojekt, der i løbet af de sidste fem år har vendt op og ned på Gellerupparken og grundlæggende ændret kvarterets udseende. Stien, der på billedet fremstår som en noget nedslidt grus-sti eller grusvej, er normalt en ganske almindelig asfaltbelagt gang- og cykelsti; murbrokkerne og fliserne er rester fra de huse og bygninger, der netop er blevet væltet, og jorden er rodet fordi der dengang konstant kørte byggemaskiner og lastbiler rundt i området. Igen er dette noget, som en tilfældig læser af Politiken ikke ville have skyggen af mulighed for at vide. Og igen er denne uvidenhed med til at bekræfte en bestemt, negativ ladet, forståelse af, hvad et parallelsamfund er. At billedet tilmed er taget en gråvejrsdag understøtter selvsagt yderligere det noget trøstesløse indtryk. (Men bemærk dog den lille pige med tørklædet kækt på sned, der med sving i armene og et koncentreret ansigtsudtryk kommer løbende hen af stien. Hun er ret ligeglad med både vejret, bygningerne og rodet, og det er svært ikke at blive i godt humør af at se på hende).

Nuvel: Bygningerne i Gellerupparken er generelt ikke specielt kønne. Men hey: Det var nu engang sådan man byggede i mange danske byer i 1960’erne og 1970’erne. At et kvarter er grimt og kedeligt er i sig selv ikke noget argument for, at det udgør et parallelsamfund. Hvis det var, så kandiderer mange danske parcelhuskvarterer også (og måske med nogen ret) til denne titel. Derudover er der siden billedet blev taget sket både det ene og det andet ude i lokalområdet: Nye veje, nye træer, nye bygninger og generelt en opgradering af hele kvarteret. Hvis man havde taget billedet i dag, og måske tilmed en dag, hvor det ikke var overskyet, ville det formodentlig give et noget andet indtryk af Gellerup, og af ghettoer, og måske endda (siden det nu er den kontekst fotografiet er blevet indskrevet i) af parallelsamfund.

Billeder er aldrig uskyldige.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Billeder er aldrig uskyldige

  1. Henning Andersen skriver:

    Hvis Gellerupparken, Mjølnerparken, Vollsmoseparken (hm? – men bemærk dog det positive “suffix” – “parken”; ligesom da man anlagde de forskellige “vange” for mentalt og motorisk udfordrede) eller Byparken er parallelsamfund (aka “ghettoer”), så er det skabte ghettoer. Skabte af en politik, der er er ført i en ganske bestemt optik. Og der kan det jo undre – ihvertfald undertegnede – at det netop er Emil & Co der hylder præcis den politiske optik, som man kunne kalde Liberal (hvis man er høflig), Libertær (hvis man har noget imod den) eller stanghamrende borgerlig (hvis man er til den side).
    Ikke desto mindre kan det undre, at netop borgerlige og “liberale” på tiden slår hårdt på den absolutte frihed for individet, samt en udtrykt længsel efter størst mulig ulighed (hvilket skulle fremme et eller andet, set i tidligere nævnte optik) – og så samtidig være forskræmte (as if) over den forskellighed, de – med deres valgte politiske (u)føre – selv ønsker at kolportere. Er det ikke definitionen på NewSpeak? Eller er det mere Alternative Facts?
    Billeder siger mere end tusinde ord – men man behøver jo ikke tro på hvert eneste ord, man hører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *