Demokrati-kanon III

Bertel Haarder til Berlingske Tidende om formålet med at lave en demokrati-kanon: “Historien viser, at hver generation har brug for at genopdage demokratiet. Vi så i 30erne og i 70erne, hvordan helt fundamentale demokratiske grundbegreber nærmest gik i glemmebogen blandt unge og intellektuelle. Dengang var det nazismen og senere kommunismen og marxismen, der var en trussel. I de kommende år er udfordringen religiøs fanatisme, hvor der jo er mennesker, der mener at religion står over politik, og dermed over demokratiet. Derfor er det oplagt, at vi skaber bevidsthed om demokratiets historie, dets grundbegreber og dets kernetekster.”

Kathrine Lilleør, medlem af det af regeringen nedsatte udvalg til udarbejdelse af en demokrati-kanon, i bogen Tro mod Tro: “Religionen skal under ingen omstændigheder indordne sig. For mig går kristendommen forud for demokrati til enhver tid“.

Hmmmmm – ud fra disse bemærkninger er jeg ikke sikker på, at jeg helt forstår begrundelsen for at udpege Lilleør til regeringens udvalg til udarbejdelse af en demokrati-kanon. Så er det jo godt at man levet i et åbent demokratisk samfund, hvor man let kan komme i kontakt med magthaverne. Kort sagt: Jeg har skrevet til Statsministeriet og Bertel H. og spurgt dem om, hvordan tingene egentlig hænger sammen 🙂

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat, Medier, Politik. Bogmærk permalinket.

9 kommentarer til Demokrati-kanon III

  1. capac skriver:

    Bertel Haarders hukommelse vedr. halvfjerdsernes er revanchistens: den er kort og beskidt – som en barneskjorte. Demokratidiskussionen var udbredt dengang – mere end i dag faktisk.

  2. filoffen skriver:

    “Det Bertel mener er”, at man dengang i 70’erne ikke uden videre accepterede det repræsentative demokratis velsignelser og tillod sig at foreslå, at direkte demokrati og den slags ugudeligt og venstreorienteret pjat, måske kunne have noget for sig. Og den slags er jo, ved vi, nærmest det samme som at advokere for indførsel af en totalitær styreform a’ la Stalins Sovjet eller Hitlers Tyskland.

    Tror jeg 🙂

  3. Ciccolini skriver:

    Ja, når bare man har en TRUSSEL at være bange for.. så går det hele så let.

  4. patton skriver:

    Jeg skriver også jævnligt til B.Haarder.Næste gang synes jeg vi skal sende sammen og spare lidt porto.

  5. filoffen skriver:

    Nu måtte han nøjes med en email, så det eneste sted den korrespondance for alvor kommer til at tynge i budgettet er vist på elregningen.

    Hvad med Anders F.? Korresponderer du med ham?

  6. capac skriver:

    Personligt tror jeg vi skal spare portoen. Han lytter alligevel ikke til andre end sig selv. 😉

  7. Pingback: Use of Weapons » Blog-arkiv » Svar fra Bertel

  8. Pingback: Use of Weapons » Blog-arkiv » Svar fra Bertel 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *