Det handler om magt

Den 20. oktober publicerede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind et blogindlægBerlingskes hjemmeside med overskriften: ”Er sexchikane mere rigtig, hvis den er venstreorienteret?” I indlægget diskuterer Pind to sager, hvor (unavngivne men let identificerbare) mandlige socialdemokratiske politikere er blevet anklaget for sexchikane, uden at disse sager har haft nogen nævneværdig indflydelse på deres politiske karrierer. Hvordan kan det gå til, spørger Pind? Og hvorfor diskuterer danske medier ikke disse sager, når nu de stadigt eskalerende afsløringer af filmproduceren Harvey Weinsteins mangeårige chikane af og overgreb mod kvindelige skuespillere, instruktører og medarbejdere, ellers har ledt til omfattende selvransagelse og kritik blandt journalister og mediefolk.

Pinds eget svar på disse spørgsmål er relativt klart: De danske medier er helt overordnet venstreorienterede og holder derfor hånden over venstreorienterede politikere og meningsdannere, når disse afsløres i at krænke og chikanere kvinder. Med Pinds ord lader medierne ”folk med de “rigtige” politiske holdninger slippe” mens ”de onde borgerlige” udstilles og udskammes i offentligheden. Det er på den baggrund man skal forstå Pinds indledende retoriske spørgsmål om, hvorvidt venstreorienteret sexchikane er mere rigtig (end højreorienteret).

Har Pind ret i, at de danske medier er venstreorienterede og derfor lader venstreorienterede politikere og meningsdannere slippe lettere afsted med krænkelser, som ville have ødelagt karrieren for borgerlige og liberale politikere? Muligvis. Og hvis han har ret er det selvsagt et problem. Sexchikane og seksuelle overgreb er forkert, uanset hvilken politiske observans de involverede personer har. Ingen bør slippe billigere fra at krænke kvinder (eller mænd, eller aseksuelle, eller transseksuelle eller…), blot fordi de har de rigtige politiske overbevisninger.

Det kræver imidlertid andet og mere end anekdoter og enkeltstående eksempler at påvise, at danske medier er systematisk biased på præcis den måde, som Pind mener. Forbliver man på dette niveau er det nemlig ikke svært at finde eksempler på fremtrædende politikere og meningsdannere af borgerlig observans, som ligeledes er sluppet relativt billigt fra anklager om seksuelle overgreb. Som eksempel kan man nævne en tidligere redaktør på Ekstrabladet, der efter en større druktur først lagde an på en af sine kvindelige ansatte, og derefter forrettede sin nødtørft på en kollegas bord. Denne episode ledte ganske vist til en omgående fyring, men vedkommende fik senere en glimrende stilling som kommentator og journalist ved en større, borgerlig avis, og blev ved sin død for nogle år siden omtalt som en respekteret og skarp borgerlig debattør og intellektuel.

Formålet med at fortælle denne historie er imidlertid hverken at pege fingre eller at indlede et udskamnings-kapløb mellem højre- og venstrefløjen. Pointen er derimod at pege på, at det ikke kun, og som oftest ikke primært, er politisk observans, der afgør om folk får lov til at slippe afsted med at chikanere, krænke og opføre sig bølleagtigt over for andre. Politisk observans er givetvis nogle gange en del af forklaringen. Men den er del af forklaringen, fordi politisk observans i visse sammenhænge er sammenfaldende med, eller i det mindste ret direkte relateret til, magt og indflydelse. Og det er primært overgrebsmændenes (for det er fortrinsvis mænd vi taler om) magt, indflydelse, netværk og sociale position, der beskytter dem mod konsekvenserne af anklager om fx sexchikane.

Magt og politisk observans er selvsagt intimt sammenknyttede fænomener, som det i praksis er umuligt klart at skelne fra hinanden. Men magt er samtidig noget, som både højre- og venstrefløjen stræber efter og er i besiddelse af. Og folk på alle sider af det politiske spektrum kan derfor bruge og misbruge magt – fx til at beskytte dem selv mod anklager om sexchikane. Når det eksempelvis varede så længe før medier, politikere og samarbejdspartnere greb ind over for Harvey Weinsteins mangeårige chikane af og overgreb mod kvindelige skuespillere, instruktører og ansatte, så skyldes det næppe kun hans politiske synspunkter men også, og formodentlig først og fremmest, hans magt til at fremme og ødelægge folks karrierer. Og når Donald Trump formåede at blive USA’s præsident på trods af utallige anklager om overgreb mod kvinder, så var det tydeligvis ikke fordi han blev beskyttet af venligtsindede medier, der ønskede at forsvare bestemte venstreorienterede synspunkter. Trumps succes skyldes snarere (eller i det mindste også) det netværk af (højreorienterede) politiske, økonomiske, religiøse og mediemæssige magthavere, som bakkede op om og beskyttede ham.

Der findes sexchikane på både venstre- og højrefløjen, fordi de strukturelle forhold som understøtter og muliggør seksuelle overgreb er så grundlæggende og allestedsnærværende, at det er meget vanskeligt ikke at blive påvirket af dem, og fordi der findes røvhuller på både venstre- og højrefløjen. Og at visse folk igen og igen får lov til relativt ustraffet og konsekvensløst at slippe af sted med den slags adfærd skyldes ikke kun, og ofte ikke primært, deres politiske observans, men derimod deres netværk, deres indflydelse og deres evne til i kraft af deres sociale position at true, bestikke, charmere og dominere andre menneske. Her, som i så mange af livets forhold, er magt (desværre) den simpleste og enkleste forklaring.

About filoffen

Filoffen filosoferer
This entry was posted in Debat, Medier, Politik, Sex. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>