Highlights fra en Folketingsdebat

Via Dorte’s Smadderkasse (hvorfor apostroffen forøvrigt? den har jeg aldrig helt forstået) blev jeg gjort opmærksom på Folketingsdebatten i forbindelse med første behandling af beslutningsforslag nr. B 11: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af forældrepar af samme køn. Som altid når homoseksuelles rettigheder diskuteres i folketinget medførte også denne debat en række bemærkelsesværdige udtalelser fra forskellige folketingspolitikere. Bloggen bringer her en række highlights:

Som sædvanligt er Søren Krarup helt forrygende. I en bemærkning til til (den ny tidligere) Familie og Forbrugsminister Lars Barfoeds indlæg, kaster han sig således ud i en kort historisk gennemgang:

Jeg spurgte om det rent sproglige, om man ikke i sprogets navn må fastholde, at forældre er mand og kone, og at det at sidestille to af samme køn med forældre er en opløsning af sproget. Men nu er ministeren jo som sagt en dannet mand, så jeg kunne også have lyst til at indføre det rent historiske. Vil ministeren ikke give mig ret i, at denne opløsning af forældreskabet og dermed af familien, der ligger i det, giver mange erindringer om den fjerne historiske oldtid, hvor dels det klassiske Grækenland, dels Rom i forfaldstiden, netop svarer til den ligegyldiggørelse, som ligger i opløsningen af familien, sådan som dette beslutningsforslag lægger op til?  Kort sagt: Vil ministeren ikke give mig ret i, at den opløsthed, som et sådant forslag indebærer, aftegner sig både i sproglige og i rent historiske sammenhænge?

Lars Barfoeds svar til dette er også værd at citere:

Jeg synes, det er at gå for vidt at drage sammenligninger til Rom i forfaldstiden i relation til det beslutningsforslag, der er stillet her. Jeg synes, det er svært at se en så vidtgående parallel. Men det korte af det lange er, at man her efter min opfattelse går for vidt i retning af at ville opløse de begreber, der er i loven i dag, som jeg synes det er naturligt og rigtigt at anvende, nemlig et moderskab og et faderskab. Det må være sådan, at vi fortsat kan lovgive baseret på moderskab og faderskab, da det jo er sådan, at børn nødvendigvis må komme til verden baseret på gener både fra en mor og en far. Derfor er det naturligt, at vi anvender de begreber, og dem vil jeg gerne fastholde i loven. 

Søren Krarup fortsætter linien i sine bemærkninger til Søren Pinds indlæg:

Ja, nu ved jeg jo, at Venstres ordfører ikke blot, som han selv siger, er en stærk personlighed, men også et dannet menneske, han er også liberal; liberal kommer af det latinske adjektiv liber, der betyder fri. Men frihed og lighed er jo ikke det samme, og jeg vil spørge Venstres ordfører, om han ikke synes, som det dannede menneske, han er, at det sproglige mordforsøg på dansk, som bl.a. ligger i selve overskriften på dette beslutningsforslag om ligestilling af forældrepar af samme køn, ikke egentlig burde føre til, at man meget klart som Venstres ordfører siger: Jeg vil bestræbe mig på at få mit parti til at ændre den lov, der blev lavet i foråret, sådan at vi på ny respekterer, at der netop er tale om forældre som mand og kone og ikke en ren abstrakt opstilling, som ikke har noget som helst at gøre med den virkelighed, vi alle sammen kender.

Hvortil Søren Pind replicerer:

Jeg vil medgive hr. Søren Krarup så meget, at det piner mig, også som – oven i de meget venlige tillægsord – semantiker, at man bruger ord om noget, som er noget andet, hvad enten det er ægteskab, eller hvad pokker det er. Jeg synes ikke, der er noget som helst forgjort i at sige, at der er forskel på, om en mand og en kvinde gifter sig, eller om en mand og en mand lever sammen i f.eks. registreret partnerskab. For det er selvfølgelig ikke det samme. I mig ligger der så ikke nogen moralsk kvababbelse over det, det må folk fuldstændig selv om, deraf liberalismen i det. Men selvfølgelig piner det mig, når ordenes mening bliver ophævet, for skønt det ikke efter min opfattelse ligefrem betyder Roms fald, så skal man tage ord alvorligt, og man skal tage det, de betyder, alvorligt.

Også den socialdemokratiske ordfører Lissa Mathiasen blev underkastet et historisk krydsforhør af Krarup, efter at hun i sit indlæg havde tilkendegivet, at ligestilling, også ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle par, var et socialdemokratisk grundprincip. Til dette spørger Krarup:

Jeg ved ikke, hvor meget fru Lissa Mathiasen kender til sit eget partis historie, men jeg kan fortælle hende, at bl.a. de tidligere socialdemokratiske statsministre, H.C. Hansen og Hans Hedtoft f.eks., havde et ganske andet syn på ægteskabet, de havde en ganske anden opfattelse af familien. For dem var det så vist ikke en socialdemokratisk grundholdning, at man skulle sidestille eller ligestille lesbiske med far og mor. Derfor vil jeg spørge: Har fru Lissa Mathiasen ikke selv, når man f.eks. i dette forslag kan tale om, at medmoderen ikke har mulighed for orlov ved selve fødslen i lighed med forældreorlov eller med fædreorlov, en fornemmelse af, at denne lighed imellem medmoder, dette kunstige begreb, og så fædre er i strid med enhver socialdemokratisk grundholdning, fra dengang Socialdemokratiet var socialdemokratisk?

Hvortil Lissa Mathiasen svarer:

Nu ved jeg ikke, om det er hr. Søren Krarup, der skal definere, hvad der er Socialdemokratiets grundholdning. Jeg tror som – hvad jeg vel ikke kan benægte – efterhånden gammel socialdemokrat også, at jeg ved lidt om, hvad Socialdemokratiet står for. Det er da ganske korrekt og vel ikke helt unaturligt, at man på H.C. Hansens tid havde et andet syn på familien, end man har i dag. Det var også en anden tid. Jeg er nødt til at sige, at lov om registreret partnerskab i den grad blev vedtaget med vores stemmer, og vi var glade for, at den blev vedtaget i 1989. Der blev lagt nogle undtagelser, nogle særregler ind; om dem har jeg meget klart, ikke bare her i dag, men også tidligere sagt, at Socialdemokratiets ønske er at få de særregler ophævet. Og det gælder generelt, at vi ønsker den ligestilling. Dermed også være sagt, at vi ønsker det her, for her er der ingen logisk begrundelse for – hverken en beskyttelse af en kvinde, for det er ikke en bortadoption, eller i forhold til en biologisk far, der kan gøre faderskab gældende – at den familie, det lesbiske par ikke skal have lov til både at nyde det fantastiske, at de har fået lov til at blive forældre, men samtidig også, at det barn ikke skal have lov til at få den sikkerhed, som der ligger i at få lov til det fra fødslen.

I hans bemærkninger til den konservative ordfører Per Ørum Jørgensen svinger Krarup sig op til hidtil uanede højder. Her lykkes det ham nemlig at gøre den verserende værdi- og kulturkamp til et ontologisk spørgsmål:

[G]rundforholdet i kulturkampen er, at der på den ene side er tale om respekt for den virkelighed, der foreligger, hvor det som bekendt er sådan, at der skal en mand og en kvinde til, for at man kan få børn og skabe en familie, og på den anden side alle disse abstrakte teorier, hvor man med alle mulige kunstige midler forsøger at opstille noget, man kalder familier, men som er noget ganske andet.

Der er mange andre interessante situationer i debatten, som da Tredje Næstformand (Helge Adam Møller) retter Søren Pind og siger, at det ikke bare “sådan set står i Grundloven” at folketingets medlemmer stemmer efter samvittighed, men at det rent faktisk står i Grundloven; eller da Pernille Rosenkrantz-Theil sætter en kasse øl på spil om, hvorvidt beslutningsforslaget vil blive vedtaget indenfor tre år; eller da Tredje Næstformand meddeler Simon Emil Ammitzbøl at udtrykket “Gud fader bevares” bør slettes fra hans indlæg. Men lad os i stedet slutte af med Søren Pinds bemærkninger til Simon Ammitzbøl, hvor hele debatten pludselig bliver hævet fra et blot politisk til et højere, filosofisk, plan. Søren Pind siger:

Meget af den her diskussion handler jo om, ikke logik, som jeg vist fik sagt, men om filosofi. Derfor synes jeg egentlig, at jeg må ud i et hjørne i forlængelse af det, hr. Martin Henriksen spurgte hr. Simon Emil Ammitzbøll om, for at komme til min egen forståelse af Det Radikale Venstres filosofi bag det her. Jeg forstod ikke helt svaret på, hvorfor Det Radikale Venstre sætter en grænse ved f.eks. tre forældre. Kunne jeg få en filosofisk redegørelse for, hvorfor man der trækker en streg i sandet?

Til hvilket Simon Ammitzbøl svarer:

Jeg vil sige, at jeg faktisk synes, det er lidt utroligt. Et er, at vi skal høre den slags fra Dansk Folkeparti, det er så fair nok, men det er utroligt, at vi her i Folketingssalen skal stå og diskutere noget om tre og fire forældre, og hvad ved jeg. Det, vi tager udgangspunkt i, er jo virkeligheden; det er jo ikke filosofi. Det er jo ikke teori, vi står og taler om. Det her er mennesker, som ikke kan leve på den måde, de har lyst til, for de ikke har samme rettigheder for deres barn i hvert fald, som andre har. Det er det, der er pointen: Det er nogle børn, der får mindre end andre. Det er det, vi tager udgangspunkt i. Så jeg synes, at vi skal holde op med at tage udgangspunkt i en eller anden mystisk snak om, hvor mange forældre vi ellers kan komme op på. Vi skal forholde os til, at der er nogle mennesker, vi gerne vi hjælpe.

Tænke sig: Søren Pind forlanger i Folketingssalen en filosofisk redegørelse for en politisk problemstilling! Måske er der alligevel håb om, at jeg kan få en stilling som filosof, når jeg engang får færdiggjort min afhandling 🙂 

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat, filosofi, Politik. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Highlights fra en Folketingsdebat

  1. Random skriver:

    Jeg tror såmænd den lille apostrof er der for sjov! – imponerende at du orkede at læse hele debatten igennem! – god jul 🙂

  2. capac skriver:

    Hvor Dorte’s Smadderkasse og ikke Dortes Smadderkasse? Ja, svaret er ganke enkelt: Det første er forkert, det andet er korrekt.

  3. capac skriver:

    Eller også kan du blive politiker, ha-ha!

  4. filcfn skriver:

    Random – Det forstår sig 

    Capac 1 – Se Randoms kommentar

    Capac 2 – Jeg ved snart ikke; hvis jeg skal debattere med og mod Søren P 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *