Hvid og blå – men hvad med rød? 2

Nu har jeg så prøvesmagt de to nye Tuborg og er ikke blevet overbevist om nødvendigheden af deres eksistens. Den blå er vel nærmest intetsigende; ikke den store smag, ikke den store eftersmag, sådan lidt la-la hele vejen igennem. Jeg kunne ikke rigtig smage den belgiske ale eller karamelsmagen, sonm Tubog lokker med på deres hjememside. Den hvide, som jeg sidder og nipper til, mens jeg skriver dette, er bedre; en frisk smag, pale ale-agtig, som faktisk vinder ved at blive drukket langsomt. Den kan gå an, meeen det er ikke verdens ottende vidunder.

Og vi er stadigt mange, som savner den røde.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Anakronismer, opfordring. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *