Ikke overraskende

Efter at de konservatives Sundhedsordfører Helle Sjelle i dag meldte sig blandt de (heldigvis) mange borgerlige politikere, der nægter at ændre den lov om kunstig befrugtning, der sidste år gav bøsser enlige og lesbiske ret til kunstig befrugtning, ser det ud til, at Dansk Folkepartis forsøg på få loven ændret er endegyldigt lagt død.

Jeg synes ikke, at man mindre end et år efter, at vi havde debatten sidst, og uden at der er kommet noget nyt frem i sagen, kan fratage nogle mennesker de rettigheder, som Folketinget har givet dem. Det synes jeg ikke er rimeligt” siger Helle Sjelle ifølge Berlingske Tidende og er dermed på linje med ikke blot Venstres Birthe Rønn Hornbech, men også flere af sine egne partifæller, heriblandt Pia Christmas-Møller, der ellers sidste år var stærk modstander af forslaget.

Dansk Folkepartis reaktion på den borgerlige modstand? De “har svært ved at forstå modstanden” og mener, “at det er regeringen, der har et problem, fordi de enkelte medlemmer går imod partilinien“. Med den partidisciplin, som DF opretholder, kan det udsagn vist næppe overraske nogen.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Politik. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Ikke overraskende

  1. Rasmus skriver:

    Nok skrider den tekniske udvikling hurtigt frem, men kan vi ikke blive enige om, at det er ENLIGE og lesbiske, der får ret til hjælp med kunstrig befrugtning?

  2. filcfn skriver:

    Jow, jow – det var en fejltastning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *