Kvalitetsudvalgets første rapport: Kapitel 1 + 2

Ovre på Twitter har jeg livetweetet min læsning af kapitel 1+2 af Kvalitetsudvalgets første delrapport (hashtag #Kvaliudvalg). Jeg er, foreløbig, positivt overrasket. Udvalget accepterer at der er forskel på, men ikke nødvendigvis en modsætning mellem, kvalitet og relevans. Derudover skelner Udvalget analytisk mellem tre forskellige niveauer, systemniveau, institutionsniveau og uddannelsesniveau, som skal analyseres ud fra forskellige begreber om kvalitet og relevans .

Udvalgets første rapport fokuserer på systemniveauet, og følger derved i Produktivitetskommissionens fodspor. Dog er Udvalget noget mere nuanceret i sin diskussion af forholdet mellem på den ene side uddannelsestyper og på den anden side dimittendindkomst og – beskæftigelse. Og så er der en række lidt overraskende konklusioner blandt udvalgets anbefalinger for, hvordan der sikres et bedre match mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Fx afviser udvalget idéen om et beskæftigelsestaxameter, vil ikke tage formelt stilling til en ændring af SU-systemet og fremhæver i stedet en mere systematisk centraliseret dimensionering af udbruddet af uddannelsespladser.

Det bliver spændende at læse mere. Men personligt glæder jeg mig nu mere til Udvalgets anden delrapport, der fokuserer på institutions- og uddannelsesniveauet. Det er her de substantielle og interessante pædagogiske og didaktiske refleksioner må forventes at komme på banen.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat, Undervisning, Universitært. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *