Langsomme fremskridt

Dem sidste uges tid har jeg haft travlt med at få et overblik over, hvad der findes af litteratur om begrebet og fænomenet “underholdning”. Der er ikke meget slet ingen filosofisk litteratur om emnet – eller også har jeg ikke kunnet opstøve den. Mere præcist: For så vidt filosofien overhovedet kan siges at have beskæftiget sig med emnet er underholdning næsten uden undtagelse blevet betragtet som et ligegyldigt (æstetisk) epifænomen; et uvæsentligt og i sidste instans overflødigt fænomen uden nogen egentlig selvstædig værdi og betydning.

Indenfor medievidenskaben og kommunikationsteorien er der derimod skrevet noget. Ikke overvældende mængder, men dog nok til, at man kan spore visse trends og retninger. Der er en del tekster på tysk, men de er ret svære at få fingre i. Den mest interessante nyeste forskning synes desuden at være engelsksproget: Der er et par forholdsvis nye antologier om “the psychology of entertainment” og indenfor de sidste par år er der kommet et par artikler, der eksplicit prøver at udvikle et nyt teoretisk udgangspunkt for et nyt systematisk studie af underholdning.

Sammenfattende kan man sige, at der er tre ting, som næsten alle de nyeste tekster synes at være enige om: Underholdning er en væsentligt og uomgængeligt element i det moderne samfund; det er et groft underbelyst fænomen, og der er behov for en hel del såvel (begrebs)analytisk og empirisk fodarbejde før vi begynder at nærme os noget der blot minder om en nogenlunde adækvat teori. En række relevante citater (læseren kan selv more sig med at finde de præcise henvisninger :-)):

There is simply no positive correlation between the amount of entertainment consumed and the amount of scholarly research in the field of entertainment.” (Bosshart & Macconi 1998).

Entertainment – not autos, not steel, not financial services – is fast becoming the driving wheel of the new world economy.” (Wolf 1999).

Entertainment is a big deal in the life of journalists and programme makers. But there is a considerable lack of explication on the theorists’ part – as to what entertainment is, what kind of functions it inherits, and how much further it may expand. At first glance entertainment is [thus] an Achilles’ heel of systems-theoretic models of mass communication” (Lieb 2001).

…we have learned some things about entertainment during the past century, but quite frankly, we are still novices in this arena. What makes this an important issue is [that], in the words of Zillmann and Vorderer (2000), we live in an “entertainment age”. […] In fact, worldwide, entertainment is a $1.1 trillion indistry and is expected to grow to $1.4 trillion in 2006 (PricewaterhouseCoopers 2002).” (Bryant 2004).

Because media entertainment – and media enjoyment at the very heart of this experience – have become so crucial in multiple domains of communocation and daily life, we must formalize our understanding of it by using a theoretical framework and basic foundations.” (Vorderer, Klimmt & Ritterfeld 2004).

Min foreløbige research har allerede ledt mig til en eller to interessante konklusioner, som dels bestyrker og videreudvikler nogle af de idéer som jeg (mere eller mindre adækvat) forsøgte at formulere i den sidste problemformulering, og dels kan bruges til at afgrænse hele problemfeltet, så det bliver mere håndterligt. Det hele skal dog lige ligge og modne et par dage eller fem, inden jeg forsøger at skrive det sammen til en ny projektbeskrivelse.

Hanne Bruun havde desværre ikke tid til at mødes før efter sommerferien, men hun ville gerne holdes orienteret om arbejdet med at få videreudviklet projektet. Til gengæld havde jeg i dag et møde med Institutlederen ved Institut for Filosofi og Idéhistorie. Vi diskuterede blandt andet mine foreløbige idéer vedrørende postdoc-projektet (hvilket gav mig lejlighed til at teste nogle af de idéer, jeg har gået og bakset med de sidste par uger), og mulighederne for at jeg kunne få noget undervisning i efterårssemestret (et emne som stadig er under forhandling, og som derfor ikke bør diskuteres her :-)). Vi blev enige om, at jeg ser at få skrevet noget sammen og fortsætter med at kontakte folk, der muligvis kunne være interesserede i emnet. Så vil han kontakte institutlederen fra IMV for at forespørge om muligheden for en fælles henvendelse til dekanatet om samfinansiering.

Så tingene skrider fremad. Langsomt.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i postdoc og tagget . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Langsomme fremskridt

  1. Zenia skriver:

    Spændende, hvordan det udvikler sig. Sidder selv stadig med projektbeskrivelsen til ph.d.-projektet og er ved at gå fuldstændig kold og smide det hele, før jeg får givet det en ordentlig chance. Fordi det går så uendeligt langsomt, og fordi det ser ud til, at for hvert skridt frem, jeg tager, åbner der sig en hel masse nye problemer, som f.eks. instituttilknytning og vejlederproblemer… Jeg tillod mig at læse din projektbeskrivelse som inspiration – tak for at gøre den tilgængelig. 🙂

  2. filoffen skriver:

    Som der står et sted i den gode bog (altså Bibelen, ikke Kritik af den Rene Fornuft :-)): “Der er så mange bøger, og af al den læsning bliver man træt.”

    Jeg tror, at uanset hvad man beskæftiger sig med, og uanset hvor længe man beskæftiger sig med det, så vil der altid vedblive med at åbne sig nye og uanede og spændende perspektiver, jo mere man sætter sig ind i stoffet. Hvilket er hvad der gør forskning så spændende – og frustrerende. For slet ikke at tale om alle de praktiske spørgsmål såsom tilknytning, institutionelle rammer og vejledning.

    Lige nu er jeg stadig i opstartsfasen med postdoc.-projektet, så underholdnings-begrebets verden er for mig stadig ny og åben og forekommer umiddelbart begribelig og håndterbar. Men jeg skal nok blive klogere 😀

  3. Zenia skriver:

    Ja, der står sgu\’ mange rigtige ting i den bog! Jeg er generelt lavenergisk – det er desværre en konsekvens af mit lange sygdomsforløb – og der er SÅ meget, jeg gerne vil læse, og så lidt tid, hvor jeg egentlig orker. Så spørgsmålet er, om det er det hele værd. Det er det kun, hvis jeg får kringlet den projektbeskrivelse, så jeg virkelig får nogle sjove ting at lege med. Derfor tager det så lang tid, for det er så forbandet svært at finde på noget, der både er akademisk relevant og skægt at beskæftige sig med, også i fritiden.

    Og ja – selvfølgelig bliver du klogere. Alt andet ville være at have for høje forventninger. 😉

  4. filoffen skriver:

    Jeps 🙂

  5. Pingback: Use of Weapons» Blogarkiv » Underholdning og Krig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *