Lidt om titler

Pittsburgh-filosoffen Kieran Setiya gør på sin blog opmærksom på en interessant udvikling i de titler, som filosoffer giver deres bøger.

I det 16. og 17. århundrede havde vi diverse former for Essays, Treatises og Inquirys (Berkeley, Hume, Rousseau etc.).

Det  20. århundrede var domineret af titler bestående af sammenstilling af to eller tre begreber. To synes at være normen for de kontinentale filosoffer: L’être et le néant (Sartre); Sein und Zeit (Heidegger); Warheit und Methode (Gadamer), mens de analytiske foretrak tre: Language, Truth and Logic (Ayer); Reason, Truth and History (Putnam); Anarchy, State and Utopia (Nozick).

Det 21. århundredes titler synes derimod at være karakteriseret af substraktion: Ethics without Ontology (Putnam – igen); Ethics without Principles (Dancy); Libertarianism without Inequality (Otsuka).*

Der er sikkert en morale et eller andet sted, men umiddelbart har jeg svært ved at finde den. Måske at vi engang ledte efter noget; så gik i gang med at undersøge og analysere, hvad det var vi mente at have fundet, og nu er i gang med at nedbryde det, som vi troede vi vidste. Eller hvad?

Hmmmm – jeg tænker.

* Update: Flere eksempler – nu også med ikke-analytiske filosoffer: Means without Ends (Agamben; den er godt nok fra 1999, men mon ikke godt vi kan inkludere den); Foundations without Foundationalism (Shapiro); Words without Objects (Laycock); Pragmatism without Foundations (Margolis); Reason without Freedom (Owens); Organs without Bodies (Zizek); Thinking without Words (Bermudez); Reference without Referents (Sainsbury); God without Being (Tracy, Marion & Carlson); Without Alibi (Derrida – der ikke fratrækker, men bare er foruden); Truth without Objectivity (Kolbel); World without Design (Rea).

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i filosofi. Bogmærk permalinket.

12 kommentarer til Lidt om titler

  1. capac skriver:

    Det er ikke første gang, den tanke er dukket op.

  2. filcfn skriver:

    Nej, den om det 20. årh. titler er gammel- men den om de 21. årh. har jeg faktisk ikke tænkt over før – men han har faktisk ret. Nu om dage er dte “Et eller andet uden Noget Andet”, som er det store hit. Jeg har indføjet endnu et par eksempler.

  3. capac skriver:

    En del af forklaringen er måske mere banal: Forlagene har også en tilbøjelighed til at finde smarte titler og genbruge dem. Omvendt, så er der nok også et signalement af de filosofiske bestræbelser i titlernes opbygning…

  4. Kasper P skriver:

    Jeg stødte netop på en observation af denne hersens Slavoj Zizek. Det drejer sig om en tredje kategori af – særligt – marxistisk filosofi:

    “An exemplary case of […] symptomatic postponement is the titles of numerous Marxist books from the sixties that display an obsessive fear of confronting the ‘thing itself’ – never directly ‘Theory of Ideology’ but always ‘TOWARDS a Theory of Ideology’, ‘ELEMENTS FOR A FUTURE Theory of Ideology’ and so forth.”

    Og man kunne vel tilføje Schanz’ hovedværk “TIL kritikken af …. osv.”

    (Citatet er fra Metastases of Enjoyment, Zizek 1994, 167ff.)

  5. filoffen skriver:

    Glimrende! Jeg har længe ment, at ham der Slavoj var værd at lytte til 🙂

  6. Kasper P skriver:

    Jep. I øvrigt kan du føje Habermas’ “Erkenntnis und Interesse” til listen over kontinentale værker. – Om det er et hovedværk er jeg ikke manden til at bedømme, men den er vel da nogenlunde kendt. Og var det så ikke Theunissen der skrev “Sein und Schein”?

  7. Kasper P skriver:

    – i øvrigt viser titlen på Badious hovedværk “Væren og Begivenheden” vel også, at han netop ikke hører til de franske post-strukturalister, men er af en ældre skole:-)

  8. filoffen skriver:

    Jo, det var Theunissen. Og ja, der er massevis af de dersens “X og Y” titler blandt de kontinentale drenge. Men der må da være bare EN lille ikke-analytisk filosof, som har skrevet en bog med en tre-leddet titel?

  9. Kasper P skriver:

    Butler, Laclau og Zizek har skrevet en bog, der hedder “Contingency, Hegemony, Universality: Contemporary dialogues on the left”… men jeg ved ikke helt, hvor meget den tæller… Den er i hvert fald ikke noget hovedværk så vidt jeg ved.

    Til gengæld har netop LAclau skrevet en af de hersens venstreorienterede “Towards”-bøger: “Hegemony AND Socialist Strategy: TOWARDS a radical democratic politics.”

    Suk.. 🙂

  10. Kasper P skriver:

    … “Subjectivity and Otherness” (Chiesa), “Overvågning og Straf” (Foucault) …

  11. Kasper P skriver:

    Mc Dowell’s “Mind and World” ?

  12. filoffen skriver:

    Hvilket jo altsammen bekræfter Kieran Setiyas tese om, at det 20. årh. synes at være præget af “og”-titler: Enten “Dette, hint og noget tredje” eller blot “En ting og noget andet” 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *