Lidt opdateringer

Carsten A har været så venlig at gøre mig opmærksom på, at min kommentar til Hauges pludselige holdningsændring, er i JP i dag.

Siden i går: Købt to bøger på Stakbogladens udsalg (hvor der er blevet suppleret op på 10-kroners bordet): Properties as Processes – a Synoptic Study of Wilfred Sellars’ Nominalism af den her på afdelingen residerende Johanna Seibt, samt SF-krimien Den Anden Engel af den fine britiske krimi- og thrillerforfatter Philip Kerr. Desuden faldt jeg på Teologisk Biblioteks bogsalg tilfældigvis over Danish Philosophical Yearbook vol. 1 og 8 til en rund femmer stykket.

Og så lykkedes det mig i går aftes at misse en biografaftale om at skulle se 300. I stedet fik jeg så set Life of Brian og spiste solæg i selskab med en flok Lacanianere.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i dagligliv, Debat, Indkøb, Lister. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Lidt opdateringer

  1. Pingback: CAPAC » Opdatering vedr. Stakladens bogsudsalg…

  2. Carsten Agger skriver:

    Hauge fik så et væmmeligt rap over fingrene i JP i går, i form af et svar fra Claus Elholm Andersen, der gør opmærksom på at hele øvelsen gik på at lade Hauge smage sin egen medicin:

    http://www.jp.dk/arkiv:aid=4360398

    Hauge har længe irriteret mig, by the by, fordi hans følgeslutninger ofte helt åbenlyst, nærmest demonstrativt lader hånt om de almindelige logiske regler.

    Et eksempel er denne variant af post hoc, ergo propter hoc, som var første gang jeg bed mærke i hans særlige stil:

    Der er disciplinære probler i folkeskolen.

    Det var der nok ikke i 50’erne, men dengang var der til gengæld masser af salmesang, faste værdier og streng luthersk religion.

    I dag er der ikke ret meget luthersk religion eller faste værdier, takket være 70ernes lala-pædagogik.

    Dagens disciplinære problemer, som altså skyldes mangelen på religion og faste værdier … (en hel masse bla bla).

    Konklusion: Hauge må formodes at kende til retorik og formel logik. Man kan antage, at han er klar over, hvad en syllogisme er, og hvornår den er gyldig.

    Når han ræsonnerer som herover, må det altså antages, at han enten ræsonnerer bevidst mod bedre vidende – eller også simpelt hen er et skrækkeligt, uforbederligt sludrechatol, der blot lader tingene komme til sig og ikke går så meget op i, om hans argumenter nu hænger sammen eller ej.

    Jeg finder det i hvert fald en smule irriterende – og givet, at det er denne type ræsonnementer, han disker op med igen og igen, også en smule pinligt, hvis man ser ham som repræsentant for niveauet på humaniora på Århus Universitet (men dér har jeg også hørt fra anden kilde, at det nok ikke lige er dét fakultet, man bryster sig mest af, når universitetet skal profilere sig internationalt, og Hauge ikke den eneste, der kunne påkalde sig prædikatet “pinlig” – men det er nu en anden historie).

  3. Carsten skriver:

    Ja, jeg læste også godt Claus Elholms indlæg, som var langt, langt bedre end hans foregående – men det var vist også en del af formålet: At udsætte Hauge for sin egen medicin, og så udstille hans noget hykkleriske foprståelse af, hvilke standarder der gælder for offentlig debat.

    Hvad angår den manglende logiske konsistens i Hauges indlæg, så er jeg (hvor meget det end piner mig) nok nødt til at forsvare manden lidt. Hauge har aldrig påstået at hans klummer er ment som logisk stringente argumenter. Pointen med dem er snarere, at få folk til at standse op og tænke sig om en ekstra gang, og til dette formål kan manglende logik faktisk ofte være et nyttigt hjælpemiddel.

    Problemet med Hauge er snarere, at visse af JP’s læsere tror, at manden faktisk mener det han skriver. Det tror jeg bestemt ikke han gør. Derudover er det, i det mindste for mig, et problem, at jeg sådan set ikke finder den undertiden rablende konservatisme (som paradoksalt nok ofte er iblandet rester af en form for misforstået postmodernisme), som han synes at lægge frem, specielt provokerende, men snarere irriterende og dum.

    Hvad angår niveauet på humaniora på Århus Universitet, hvor jeg pt,. arbejder på, så vil jeg, og formodentlig en hel bunke andre, gerne have os frabedt at blive bedømt som en klasse, at blive bedømt ud fra Hauges udgydelser i JP og at blive bedømt ud fra anonym “en anden kilde”. Humaniora, også her i Århus, er en hulens buinke forskellige ting, og at lade den lavest mulige fællesnævner (Hauges klummer) være den standard man måler os ud fra, er en smule ondsindet.

    Det reelle problem er nok, at Hauge optræder med stillingsbetegnelsen “Lektor ved Nordisk Institut” under sine klummer. Derfor bliver klummerne undertiden LÆST som om de har en form for akademisk eller videnskabelig indhold. Hauge har selv indrømmet, at det har de ikke; at de blot er meningstilkendegivelser. Derfor, hævder han, er hans klummer ikke underlagt de samme argumentationsstandarder, som gælder for videnskabelige artikler – hvilket han sådan set har ganske ret i. Der ER langt videre rammer for, hvad man kan foretage sig i et avisindlæg end i en artikel i Kritik (eller Nature for den sags skyld).

    At Hauge så tilsyneladende ikke mener sig underlagt NOGEN argumentationsstandarder OVERHOVEDET er så en anden sag. Og når nu der ikke er noget akademisk eller videnskabeligt indhold i klummerne, så kan man spekulere over, hvorfor Hauges stillingsbetegnelse overhovedet optræder under klummen. Hauges indlæg i Groft Sagt i Berlingske gik jo fint igennem uden at man vidste at manden var lektor. Og det bliver endnu mere sært (ok, ikke sært, men tendentielt dobbeltmoralsk) af, at JP er jo ellers ikke kendt for at kunne lide akademikere, der under foregivende af akademisk indsigt kommer med kritiske bemærkninger i den offentlige debat. Se blot avisens stormløb mod Tim Jensen fra SDU.

  4. Carsten Agger skriver:

    Mht. mine bemærkninger om humaniora har du ret, og jeg må hellere undskylde; jeg ved der foregår mange ting, jeg har stor respekt for på stedet, og medmindre jeg har noget mere konkret at sige skulle jeg nok have ladet det blive ved det. Som så mange andre synes jeg, det er deprimerende som humaniora er blevet nedprioriteret rent bevillingsmæssigt, og jeg føler ingen trang til at bære ved til dét bål.

    Og jeg er egentlig enig med dig i, at hans konservatisme og hans måde at argumentere for dem på er mere irriterende og dum end egentligt provokerende.

    Jeg synes det er interessant, at du ikke tror, han mener hvad han siger; på den ene side er det at sige noget, man ikke mener, et interessant debatgreb; på den anden kan det, som hele balladen om Louise Frevert vel viste i en mere ekstrem form, også være for nemt, for letkøbt: Ja, det sagde jeg, men jeg mente det ikke, det var bare “retorik” – som at ville score fordelene ved at sige noget uden at tage ansvaret.

    Claus Elholm Andersens indspark og replik var i alle tilfælde en meget pædagogisk demonstration, synes jeg, af at visse ting var det måske bedre at lade være med at sige, hvis man alligevel ikke mener dem; f.eks. ting om andre mennesker.

    Et råd jeg jo passende, jfr. ovenstående, kunne overveje selv at følge.

  5. filcfn skriver:

    Har du læst den amerikanske filosof Harry Frankfurts glimrende lille tekst om “Bullshit”? Kan fås på såvel dansk som engelsk. Hauges udgydelser i JP passer næsten perfekt på Frankfurts definition af Bullshit. Bogen (det er egentlig en artikel, men den er blevet udgivet som en lille lommebog) kan anbefales.

  6. Carsten Agger skriver:

    Nej – men det lyder spændende! Tak for anbefalingen, jeg vil se om jeg kan finde den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *