Man har så travlt

…med en masse for ens jobsituation og fremtidige ansættelsesmuligheder uvedkommende ting, at man næsten ikke har tid til at holde bloggen opdateret.

Således er det først nu, at jeg tid til at fortælle om lørdagens Homoevent Aarhus i Ridehuset, hvor jeg

  • fik hørt Leonora Christine Skov fortælle om, hvordan det er at være lesbisk i Danmark. Det er, mente hun, ikke så let.
  • fik set ovennævnte Leonora i paneldebat med bl.a. Uffe Elbæk og Peter (historiker) om den homoseksuelle (sub)kultur. Er der brug for en sådan? Og hvis ja, hvori bør den da bestå?
  • fik købt et par bøger på LBL’s hollandske udsalg. Priserne faldt hver halve time, så når klokken nærmede sig hel eller halv kunne det betale sig at hænge ud i nærheden af bogbordene og diskret lægge ønskede bøger til side – men de fleste Köenig-tegneserier var nu væk da jeg kom (hvilket nok bl.a. var Dorthe K’s skyld).
  • købte kaffe ved pigerne fra Cafe Sappho – og fik sagt hej til den lille tysker.

Bagefter var jeg med en kammerat (Jon) på Sherlock Holmes og få et par øl – og så gik turen videre til digtoplæsning på Gyngen, hvor vi bl.a. så (og hørte) den nykårede Danmarksmester i Poetryslam Peter Dyreborg, samt Johannes Bech Dalsgaard, der blev nummer to i samme disciplin. Og så mødte jeg endelig Linda Solskin live (jeg er således en af “diverse filosoffer” der omtales i dette indlæg). Aftenen sluttede på Ris Ras med en enkelt Klosterbryg.

I går fik jeg gjort en smule rent herhjemme. Og så kom mine forældre på besøg. Vi gik en tur rundt omkring Egå Engsø, på den nyetablerede gangsti, og fik derefter kaffe, boller og kage. Aftenen blev brugt på at nørkle på mit alternative – og indtil videre forholdsvist hemmelige – blogprojekt, som jeg også har brugt det meste af formiddagen i dag på at arbejde med. Nu er det så også snart ved at være køreklar, så det varer ikke længe inden det kan afsløres for en måbende verden 🙂

Og så har jeg – bare lige sådan by the way – dårlig samvittighed fordi der er andre ting, som jeg burde lave – ting jeg har lovet andre at få lavet. Men altså…

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i bloggeri, dagligliv, Familie. Bogmærk permalinket.

9 kommentarer til Man har så travlt

  1. Linda Nørgaard skriver:

    Hmm, formuleringen “diverse filosoffer” føltes markant mere passende, da jeg skrev den, end den lyder nu citeret.

    (Og fantastisk, jeg fik “immanuel” som anti-spam-ord, dem har du vist selv været med til at vælge)

  2. filoffen skriver:

    Ja, de er ikke helt tilfældigt genereret 🙂

    Og sådan er det ofte, med ting man skriver: De lyder sært når de citeres.

  3. Paw skriver:

    Se så, Johannes underviste jeg i Mediefag sidste år. Rar fyr og lille verden.

  4. cegebe skriver:

    Jeg synes ret godt om formuleringen “diverse filosoffer”. Ærgrer mig bare over ikke selv at have kunnet være divers filosof i Århus i den forgangne weekend, men det var der ikke hul til i programmet.

  5. filoffen skriver:

    @Paw – ja, han var, så vidt jeg kunne bedømme, en begavet ung fyr. Og virkede til at være en glimrende digter og performer.

    @cegebe – ja, jeg føler mig også helt beæret. Over at være en “diverse filosof” altså 🙂

  6. Jeppe skriver:

    “I går fik jeg gjort en smule rent herhjemme. Og så kom mine forældre på besøg.”

    Du får det jo til at lyde som om de to ting ikke var forbundne, men det har jeg svært ved at tro på 😉

    Held og lykke med at finde arbejde. Der er vel nok nogle organisationer der kunne trænge til en moralfilosof.

    (Er der i øvrigt nogle skjulte budskaber i dine anti-spam ord? “autonomi” skal jeg skrive)

  7. filoffen skriver:

    Jeg HAVDE faktisk planlagt at rydde op, og da min mor så ringede for at fortælle, at de kom på besøg, var det oplagt at realisere planerne 🙂

    Nej, ingen plan – udover at jeg selv har bestemt, hvad ordene er.

  8. Dorte k skriver:

    Jeg må liiige påpege, at min eneste Ralf König-gevinst afvigte lørdag var Bøsse og Bøsse imellem. Jeg blev angrebet at fairness-skrupler og købte kun den. Desværre 🙂

  9. filoffen skriver:

    @Dorte – godt ord igen 🙂

    Ham, jeg var dernede med, grabsede Dræberkondomet, Den Følsomme mand og Pretty Baby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *