Mandehørm I

Sådan en mørk, regnfuld, blæsende eftermiddag, hvor man har siddet og udlagt Aristoteles hele dagen, sker det undertiden at blogbestyreren føler behov for at komme i kontakt med sin mandlige side.

I sådanne situationer er det godt, at man har Ekstrabladet. Her kan man i dag f.eks. læse, at det amerikanske National Education Association har afholdt en afstemning om, hvilken kendt person de amerikanske lærere helst ville have som vikar i deres klasser. Resultatet blev, “at hele 46 procent af de mere end 5000 adspurgte i lærerforeningen foretrak at lade smukke Jessica Alba overtage undervisningen i klasseværelset.”

Det forstår sig – mener den maskuline (grænsende til det mandschauvinistiske) side af blogbestyreren. Den klejne skuespillerinde, som bl.a. er kendt fra TV-serierne Flipper (hvor hun som ganske ung rendte rundt i bikini og var skyld i utugtige, og formodentligt ulovlige, fantasier hos en del af den mandlige befolkning – blogbestyreren inkluderet) og Black Angel, samt filmene Sin City, Fantastic Four og Into the Blue, er ganske køn at skue.

Nu skal man altid passe på med at generalisere, men jeg vil gerne lægge hovedet på bloggen og hævde, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at hovedparten af respondenterne har været mænd.

Update: Man kan læse NEA’s egen pressemeddelelse om sagen her. Og så har kontormakkeren lige spurgt, om man kunne forestille sig Dansk Lærerforening foretage en lignende afstemning?

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Film, mandfoldighed, Nyheder. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Mandehørm I

  1. klaus skriver:

    hmm… hun var ikke med dengang jeg så flipper… der var en eller anden fjollet hund (eller var det i rin-tin-tin?)…

  2. filcfn skriver:

    Ja, ja, men det var dengang tilbage i sorthvid-dagene hvor tv-serierne var dårlige og kvinderne var grimme 🙂

  3. capac skriver:

    Jeg tror ikke, at besvarerne har gode erfaringer med vikarer i øvrigt… 😉

  4. filcfn skriver:

    Klaus – nej, spøg til side. Jeg har skam også set den gamle Flipper-serie fra 1960’erne – sendt på tysk ZDF engang tilbage i 80’erne. Ak ja, ak ja, man bliver helt nostalgisk – men dog ikke mere end at jeg vil hævde, at der ikke på noget tidspunkt optrådte en kvinde/pige i den serie, der blot tilnærmelsesvis har Jessica A’s hrmp, hrmp – kvaliteter.

  5. Pingback: Use of Weapons » Blog-arkiv » Indkøbsamok

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *