Mere Batman

Så er første udkast til Batman-artiklen færdigskrevet og mailet til redaktøren. Det må vist være ny rekord for mit vedkommende: 13½-sides engelsk-sproget artikel på 2½-dag. Men nu er emnet jo også noget, der ligger mit hjerte nær. Undervejs i skriveprocessen greb jeg således gentagne gange mig selv i at sidde og grine højlydt; ikke fordi det jeg skrev var specielt morsomt, men fordi det var den rene fornøjelse at sidde og sammenskrive Aristoteles, Kant og Batman – tre af mine helt store idoler.

Som nævnt i en kommentar til et tidligere indlæg, så har jeg, ved nøjere studier af de mails jeg har modtaget fra redaktøren, fundet ud af, at Blackwell, der udgiver den antologi, hvor artiklen skal trykkes, samkører markedsføringen af bogen med premieren på den kommende Batman-film. Så man kan med en vis ret sige, at hele filmen blot er et led i markedsføringen af min lille artikel 🙂

I den anledning to videoklip. Først en trailer for den næste Batman-film: The Dark Knight.

Og dernæst en klassiker: Det berømte klip fra Batman: The Movie fra 1966, hvor Batman, hængende i “the Bat-ladder” under “the Bat-copter”, angribes af en (meget falsk udseende) skumgummihaj og bliver nødt til at anvende “the shark-repellent Bat-spray”.

Spitze!

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Film, filosofi, tegneserier. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Mere Batman

  1. capac skriver:

    Hvis du vil gøre dig håb om en fremtid i uni-verdenen, så skal du producere artikler, så sæt bare tempoet op! 😉

  2. filoffen skriver:

    Njah – hvis jeg blot kan holde obvenstående tempo generelt, så… Men så havde afhandlingen været færdig for et par år siden 🙂

  3. Pingback: Use of Weapons» Blogarkiv » Lego og Batman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *