Og så lige om ham Aristotles

Meget kan man sige, men dum var han ikke. I det mindste ikke hvis jeg har ret i min (foreløbige) konklusion på kapitel 2:

Children do not start from scratch in their attempts to find out what to think about right and wrong, good and bad, virtue and vice; they do not have to find out for themselves which ends they ought to pursue or which acts are honourable. These questions are, to a certain extent at least, always-already settled. The polis provides the children with a pre-established (and, admittedly) preliminary understanding of virtue and vice; of what is honourable and what is base, of which ends to pursue and which to shun. This is effected through a socially sanctioned system of punishments and rewards, which introduces an initial, and fundamental, orientation and redirection of the child’s passions and desires. The child, who is still in the early stages of the process of ethical formation, gradually acquires certain habitual likes and dislikes; it learns to like that what the polis deems to be virtuous, and to dislike what the polis regards as vicious or dishonourable. And this initial moulding of the human capacity for pain and pleasure is, Aristotle seems to claim, the necessary basis for every subsequent cultivation and development of human character.

Hvabehva! Og det om en mand der levede godt 2000 år forud for modernitetens nærmest neurotiske optagethed af socialiserings- processen (Rousseau, Hegel, Marx, Freud). Hvad der mangler ved Aristotles er selvfølgelig dels en bevidsthed om den tragiske dimension ved menneskets indsocialisering i et konkret, faktisk foreliggende samfund (tab af uskyld, opgivelse af umiddelbarheden etc.) og dels en erkendelse af det behov og den mulighed for kritisk refleksion som dette tragiske aspekt ved socialiseringen medfører.

Så er det jo godt, at man har Kant 🙂

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Afhandlingen, filosofi, Universitært. Bogmærk permalinket.

9 kommentarer til Og så lige om ham Aristotles

  1. capac skriver:

    Der er altid en kant… Og så er der jo dem, der mener, at moderniteten begyndt i Antikken. Hvorfra kommer i øvrigt den forestilling, at vi tænker bedre i dag end for 2000 år siden? Fremskridtstroen? 😉

  2. Paw skriver:

    Capac: Det er i hvert fald ikke noget, der kommer fra idéhistorikerne – ; ). Altså at vi tænker bedre i dag end for 2000 år siden ….

  3. filoffen skriver:

    Man fristes til at citere fra en tekst der endnu ældre end Aristoteles’: Prædikerens bog, kapitel 1, v. 3-11

    Hvad udbytte har et menneske af alt,
    hvad det slider med under solen?
    Slægter går, slægter kommer,
    og jorden er bestandig den samme.
    Solen står op, og solen går ned,
    den skynder sig hjem,
    og dér står den op.
    Vinden blæser mod syd,
    den drejer og går mod nord,
    den drejer og drejer,
    og vinden bliver ved at dreje.
    Alle bække løber ud i havet,
    og havet bliver ikke fuldt;
    dér, hvor bækkene løber ud,
    bliver de ved at løbe ud.
    Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
    ingen bliver færdig med at tale,
    øjet mættes ikke af at se,
    øret fyldes ikke af at høre.
    Det, der var, er det samme som det, der kommer,
    det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
    der er intet nyt under solen.
    Hvis nogen siger:
    »Se, her er noget nyt!«
    så har det, vi har for øje,
    allerede været for længst.
    De tidligere ting huskes ikke,
    og de fremtidige, som vil ske,
    bliver heller ikke husket
    af dem, som følger efter.

  4. capac skriver:

    Fra filosofi til livsvisdom… eller hur?

  5. filoffen skriver:

    For Aristoteles gav det ikke meget mening at skelne mellem filosofi og livsvisdom. For ham var den praktiske filosofis primære formål at gøre os til dydige mennesker; personer der lever vellykkede menneskeliv, der udmærker sig ved på bedst mulig måde at opfylde og realisere den menneskelige naturs unikke formål.

  6. capac skriver:

    Næh, det hænger jo nok sammen som ærtehalm…

  7. filoffen skriver:

    Ja, han var som sagt ikke helt dum ham Aristoteles 🙂

  8. capac skriver:

    Faktisk ret klog…

  9. Pingback: Use of Weapons » Blog-arkiv » Jeg har gået og tænkt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *