Oldemors digte

Min oldemor skrev, som tidligere berettet, lejlighedssange, en geschæft som min mor også gør sig i, sådan lidt til husbehov. Lejlighedssange var imidlertid kun en lille del af min oldemors repertoire. Hun fandt også på historier og eventyr, som hun fortalte til hendes børne- og oldebørn, heriblandt mig.

Og så skrev hun digte. Ikke bare sådan til skrivebordsskuffen, men digte der blev trykt i lokalaviserne, og gjorde hende kendt på hele egnen. “Karen Hegnsgaard” var berømt på egnen omkring Billund/Randbøl/Bredsten . Egentlig hed hun Karen Pedersen, men hun underskrev sig altid med navnet på mine oldeforældres og bedsteforældres gård, selv efter at min oldefar og hun frivilligt gået på pension, havde overladt gården til mine bedsteforældre og var flyttet ind i den lille gule aftægtsbolig, der lå ved siden af Hegnsgaard.

Da jeg i mandags var ude ved min bedstemor, faldt vi over et par gamle avisklip med nogle af min oldemors digte. To juledigte. Det ene var fra engang i sluthalvfjerdserne, og beskriver min oldemors jul på hospitalet året før, hvor hun havde været indlagt med et brækket ben. Det andet, som man kan læse nedenfor, var helt tilbage fra julen 1940 (Fredag den 20. December 1940 for at være helt præcis), og handler om at fejre jul i et land og en verden der er i krig.

Kan vi holde Jul

Kan vi holde Jul? du spørger.
Jul, mens hele Danmark sørger
Under tunge Skyer graa
Og en dyster, uvis Fremtid,
Som vi ængstes for at naa.

Holde Jul, endskønt vi vide,
Folkeslagene maa lide
Savn paa Ly og Savn paa Brød,
Og for Julens glade Sange,
Lyder Graad af bitter Nød.

Oppe under Julens Stjerner
Gaar med lysende Lanterner
Og i Lasten Dødens Brand,
Disse store, sorte Fugle
Hærgende fra Land til Land.

Aa, det føles tungt i Sindet,
Snart har Julestjernen skinnet
Tvende Tusind aar herned.
Hvad har Slægten lært af Budet
Den forkyndte: Fryd og Fred.

Herre! Du, som Budet sendte.
Herre! Du, som Stjernen tændte
Gang på Gang i Mørke Skjul:
Giv os Fred i vore Hjerter,
Lær du os at holde Jul!

Karen Hegnsgaard.

Stærke ord, især tredje vers, og man kan undre sig over, at min oldemor kunne få den slags digte trykt midt under den tyske besættelse af Danmark. Men Karen Hegnsgaard var en viljefast kvinde, og hvis hun først havde sat sig noget i hovedet, så skulle det nok blive gennemført – noget min bedstemor ofte havde det svært med. Det var, har hun flere gange fortalt, ikke let at være barn langt ude på landet og have en mor der digtede og skrev sange, men som til gengæld ikke kunne finde ud af at lave mad. Men sådan har det nok altid været: Det er generelt svært at være barn og have forældre 🙂

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Familie, Litteratur. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Oldemors digte

  1. capac skriver:

    Fik hun udgivet sine skrifter? Ellers er der jo en opgave for filoffen, når afhandlingen er afhandlet! 🙂

  2. filoffen skriver:

    Ikke noget samlet. Hun fik trykt en del i lokalaviserne, der eksisterer et sammenklipset bundt sider med digte og en ven af familien, som arbejdede i typografibranchen, lavede et privattryk. Så ja, der er afgjort en opgave der skal løses. Og jeg er ved at samle sammen 🙂

  3. Irene skriver:

    Så sidder man her en lørdag julinat i regn og rusk på den lysegrønne og takker vore viljefaste fortidssøstre for deres mod og indsigt.

    Vi takker filoffen for nu og ser frem til udgivelserne …

  4. Anja skriver:

    Sikken livshistorie.
    Smukt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *