Optagelse af undervisning – en note

Indledning

Det er, og har i en del år været, almindelig praksis blandt studerende at optage forelæsninger og andre former for undervisning og efterfølgende dele disse optagelser med hinanden på nettet, f.eks. via (fortrinsvis lukkede) Facebook-grupper eller delte Dropbox-mapper. Mit belæg for denne påstand er, at noget sådant har været mere eller mindre fast praksis på snart sagt alle de kurser, hold eller moduler på såvel bachelor- som kandidatniveau, som jeg har undervist på de sidste 5-6 år. Da jeg i den periode bl.a. har undervist på uddannelserne i filosofi, erhvervsøkonomi, pædagogisk filosofi og pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet, og på den juridiske grunduddannelse på Syddansk Universitet, vil jeg mene, at der er tale om en omfattende og udbredt praksis.

På denne baggrund bør man som underviser på universitetet (men også andre steder, f.eks. gymnasier, højskoler, University Colleges og andre professionsskoler) gøre sig bekendt med de juridiske regler og vurderinger, som er gældende på dette område. derudover bør man som underviser generelt gøre sig nogle overvejelser over, hvad det betyder, at ens undervisning nu uden de store problemer kan optages og videredistribueres på nettet, uden at man selv er klar over det. Nedenstående note kan forhåbentlig hjælpe med at skabe lidt klarhed over dette problemfelt.

Den juridiske side af sagen

De relevante lovbestemmelser vedrørende optagelse af undervisning og efterfølgende distribution af disse optagelser er først og fremmest Persondataloven (”Lov om behandling af personoplysninger”) og Ophavsretsloven (”Bekendtgørelse om loven om ophavsret”). Persondataloven er relevant fordi den fastlægger, hvilke oplysninger (herunder video- og lydoptagelser) om personer man må indsamle og videregive. Ophavsretsloven er relevant fordi den bl.a. fastlægger undervisernes ophavsret til deres egen undervisning(smateriale) (og de studerendes ophavsret til deres egne opgaver).

Hvis man ikke har tid, overskud og energi til at læse disse to lovkomplekser, så har Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udarbejdet meget klare og pædagogiske fremstillinger af de væsentligste problemstillinger.

På hjemmesiden http://www.undervislovligt.dk redegør UBVA således for allehånde juridiske spørgsmål vedrørende e-læring, herunder de problemer der kan opstå i forbindelse med, at de studerende optager og videredistribuerer optagelser af ens undervisning på nettet. UBVAs anbefalinger på dette område kan findes under det menupunkt der hedder ”Hvilke rettigheder har de studerende?

Her slår UVBA fast, at man som underviser godt må nægte de studerende tilladelse til at optage ens undervisning:

Undervisere har en »pædagogisk ledelsesret«, der giver dem lov til at bestemme, hvordan klaveret skal spille i undervisningssituationen, herunder hvornår der skal være katederundervisning, hvornår der må stilles spørgsmål, om der må drikkes kaffe eller læses sms-beskeder til undervisningen etc. Det betyder, at undervisere kan modsætte sig, at undervisningen optages. Det kan der være gode grunde til. Blandt andet er der nogle undervisere, der ikke bryder sig om at blive optaget, og som lægger en dæmper på sig selv, når de bliver det. Der kan også være, at de andre studerende ikke tør sige så meget, hvis de ved, at det, der siger, bliver optaget.

UVBA gør også opmærksom på, at man som underviser ikke har lov til usaglig forskelsbehandling af studerende. F.eks. må man ikke uden saglig begrundelse nægte visse studerende at optage undervisningen, mens andre får lov:

Undervisere har ikke lov til usagligt at forskelsbehandle de studerende i den sammenhæng. Han eller hun kan fx ikke sige, at det kun er hans yndlingsstuderende, der har lov til at optage undervisningen. Derimod vil det være lovligt at give synshandicappede studerende en særlig adgang til optage undervisningen, selvom andre ikke må. Her er forskelsbehandlingen nemlig ikke usaglig, men saglig.

Endelig slår UBVA fast, at de studerende ikke må lægge deres optagelser af undervisningen ud på nettet, medmindre de personer der medvirker på optagelserne (underviseren samt de øvrige studerende) har givet deres samtykke. Dette gælder også selvom den studerende har fået lov til at optage undervisningen.

Studerende, der med eller uden samtykke har optaget undervisning, må ikke lægge optagelserne ud på nettet, medmindre de, der er med på optagelserne, giver grønt lys. Det skyldes ophavs- og persondataloven.

UVBA har på deres egen hjemmeside en note liggende, som beskriver de juridiske rammer for web- og podcast af undervisning. Denne note gennemgår i store træk de samme spørgsmål, som noten på undervislovligt.dk, men ud fra undervisernes rettigheder, ikke de studerendes. Fokus er derfor særligt undervisernes ophavsret til deres egne undervisningsmaterialer og afledt deraf spørgsmålet om, hvorvidt universitetet kan kræve, at undervisere lader deres undervisning optage.

Disse to problemer er tæt forbundne, og svaret på det sidste er udledt af svaret på det første. Jeg citerer fra UBVAs note:

Man har som underviser ikke pligt til at acceptere, at ens undervisning optages og offentliggøres. Det skyldes to ting. Dels er undervisningen et værk, som undervisere har ophavsretten til, efter reglerne i ophavsretsloven. Dels er optagelser af undervisning en »personoplysning« om underviseren, omfattet af persondataloven, og det betyder, at undervisningen kun kan optages og offentliggøres, hvis underviseren giver samtykke. Underviseren kan trække samtykket tilbage igen i henhold til persondatalovens § 38.

Kort sagt: Universitetet ikke ret til at kræve, at undervisere lader sig optage eller filme, og underviseren har omvendt heller ikke pligt til at lade sig optage. Underviseren skal altså give sit samtykke, for at universitetet har lov til at optage undervisningen og videreformidle den. Og underviseren kan altid trække sit samtykke tilbage.

Tingene forholder sig imidlertid en smule anderledes, når vi vender os mod spørgsmålet om, hvorvidt de studerende har lov til at optage og videredistribuere optagelser af undervisning. Jeg citerer igen fra UBVA’s note:

Det er i øvrigt en anden sag, om studerende har lov til at optage undervisning uden samtykke fra underviseren. Hvis optagelserne kun skal bruges privat af de studerende selv, kræves der ikke samtykke efter ophavsretsloven eller persondataloven. Der er imidlertid nogle undervisere, der oplever det som problematisk at blive optaget af de studerende, bl.a. pga. risikoen for, at optagelserne redigeres på en uheldig måde mv. Det vil derfor somme tider kunne være hensigtsmæssigt, hvis de enkelte uddannelsesinstitutioner opstiller interne ordensregler for, i hvilket omfang de studerende må optage undervisningen.

Principielt behøver de studerende altså ikke spørge om lov til at optage undervisning, så længe deres optagelser alene er til deres eget private brug. I det mindste vil sådanne optagelser ikke krænke hverken persondataloven eller ophavsretsloven. Dette kan måske synes at være en smule i modstrid med UBVAs redegørelse på undervislovligt.dk, hvor underviserne blev tilkendt en ”pædagogisk ledelsesret”, der gav dem lov til at nægte studerende at optage deres undervisning. Der synes således at være en smule usikkerhed på dette punkt.

Usikkerheden er imidlertid ikke større end som så. For det første så er det jo kun, hvis optagelsen er til privat brug, at den studerende må optage uden at spørge om lov. For det andet så skal de studerende have såvel underviserens som de øvrige studerendes tilladelse, hvis de vil videredistribuere optagelserne. Og for det tredje så kan der, som UBVA gør opmærksom på, indføres ”interne ordensregler” på de enkelte uddannelsesinstitutioner, der regulerer i hvilket omfang de studerende må optage undervisning.  Og sådanne ordensregler kan f.eks. kræve, at de studerende skal have underviserens tilladelse, for at de må optage undervisningen.

Mig bekendt så er der ikke mange danske universiteter, der har et sæt regler for dette område. Aarhus Universitet har f.eks. ikke (ret mig hvis jeg tager fejl). På baggrund af et konkret spørgsmål fra UFU’en for Pædagogisk Filosofi er Uddannelsesjuridisk Service på AU imidlertid kommet med en principiel og overordnet udtalelse om de studerendes ret til at optage undervisning:

De studerende må ikke bare optage undervisningen. Det er underviseren, der så at sige ejer forelæsningen, så det er op til den enkelte underviser at beslutte, om de studerende må optage undervisningen.

Hvis en underviser vælger at lade de studerende optage undervisningen, skal den pågældende underviser være opmærksom på, at der ikke må være usaglig forskelsbehandling af de studerende. Han eller hun kan fx ikke sige, at det kun er hans yndlingsstuderende, der har lov til at optage undervisningen. Derimod vil det være lovligt at give synshandicappede studerende en særlig adgang til optage undervisningen, selvom andre ikke må. Her er forskelsbehandlingen nemlig ikke usaglig, men saglig.

Studerende, der med eller uden samtykke har optaget undervisning, må ikke lægge optagelserne ud på nettet, medmindre de, der er med på optagelserne, giver grønt lys. Det skyldes ophavs- og persondataloven.

UJS er altså grundlæggende på linje med UBVA i deres vurdering af, hvorvidt de studerende må optage undervisningen uden at få lov af underviseren. Svaret er nej. Hvis UJSs bemærkning betragtes som en ”intern ordensregel” for Aarhus Universitet, så har man altså som ansat på AU juridisk hjemmel for at nægte de studerende at optage ens undervisning. (Lige som UBVA gør UJS så også opmærksom på, at der ikke må ske usaglig forskelsbehandling af studerende: Hvis én studerende får lov til at optage undervisningen, så må de øvrige også – medmindre saglige forskelle kan begrunde at der forskelsbehandles).

Fra jura til praksis

Hvis vi går fra det juridiske til det praktiske, hvordan ser problemerne med studerendes optagelser af undervisning så ud, ude i virkeligheden?

Som jeg bemærkede ovenfor, så synes det på mange uddannelser at være en udbredt og veletableret praksis, at de studerende optager undervisningen og efterfølgende deler den med hinanden på fx Facebook. Min egen erfaring, fra de hold og årgange som jeg har undervist på, er, at de studerende plejer at være ganske flinke til selv at spørge om lov til at optage min undervisning. Det sker noget sjældnere, at de af sig selv kommer og spørger, om det er i orden at de efterfølgende deler optagelserne med hinanden via Facebook, Dropbox eller lignende. Tilsyneladende så mener de fleste åbenbart, at hvis man har fået lov til at optage, så har man også fået lov til at dele. Men som vi lige har set, så siger juraen noget andet.

På den baggrund, og med udgangspunkt i mine egne erfaringer, vil jeg derfor anbefale, at hver enkelt underviser ved semester-/seminar-/kursusstart (eller første gang man skal undervise på et modul), aftaler med de studerende 1) om man giver tilladelse til at de optager undervisningen, og 2) hvorvidt og under hvilke betingelser disse optagelser efterfølgende må deles med andre. Og hvis man ikke ønsker at de studerende optager undervisningen, så har man juridisk set ret til at nægte dem tilladelse til at gøre det.

(Hvis det har nogen interesse, så har jeg altid selv svaret “Ja” til spørgsmålet om, hvorvidt de studerende måtte optage min undervisning, og “Ja med forbehold” til spørgsmålet om, hvorvidt optagelserne efterfølgende måtte deles med andre. Mit forbehold er, at optagelserne kun må deles internt på holdet/årgangen, dvs. kun må deles i lukkede fora.)

Der er imidlertid et dybere og mere grundlæggende problem her, som denne anbefaling (og alverdens juridiske fiksfakserier) ikke kan løse. Problemet er, at det i praksis er meget vanskeligt at sikre sig, at ens undervisning ikke bliver optaget, videredistribueret og misbrugt. Mobiltelefoner, tablets og bærbare computere gør det jo muligt relativt ubemærket at optage hvad en underviser siger, og lægge det på nettet straks når undervisningen er overstået. Ja, der er jo principielt intet til hinder for, at ens undervisning kan blive livestreamet, uden at man selv er klar over det. Sådan fungerer tingene i dag, og jeg tror at det er et grundforhold, som man som underviser bliver nødt til at (om ikke acceptere så) leve med.

At noget er muligt, og måske endog almindelig praksis, gør det selvsagt ikke mindre ulovligt eller problematisk. Og problemerne bliver absolut ikke mindre, hvis man inddrager de mange spørsgsmål, som Facebooks og de øvrige sociale mediers offentligheds- og ophavsretspolitik give rnaledning til. Hvis min undervisning lægges på YouTube, hvis mine forelæsninger kan downloades som podcast fra Facebook, hvad betyder det da for mine ophavsrettigheder?

Disse spørgsmål og problemer kan ikke løses på individ, afdelings, eller institutniveau. Her kan man højest beslutte at indføre en praksis om, at gøre de studerende opmærksomme på, at de ikke uden eksplicit tilladelse må optage eller dele optagelser af vores undervisning. Grundproblemet er af systemisk karakter og kræver indgriben Fra Højere Sted.

Som et minimum er der behov for, at de enkelte universiteter (i mit eget tilfælde Aarhus Universitet) udarbejder et sæt retningslinjer, som underviserne kan bruge som guidelines og henvise de studerende til. Der er selvsagt ikke nogen garanti for (eller systematisk måde at sikre), at de studerende rent faktisk vil overholde sådanne retningslinjer. Men i det mindste vil de kunne sikre, at de studerende bliver gjort opmærksomme på reglerne, samtidigt med at de vil fritage den enkelte underviser fra ansvaret om at gøre reglerne klart for de studerende.

Jeg ved ikke, hvad den bedste løsning på problemet om de øgede muligheder for ubemærket at optage og videredistribuere optagelser af undervisning er. Jeg ved faktisk ikke engang om problemet kan løses. Måske er den bedste tilgang at holde op med at betragte problemet som et problem, og i stedet se det som en udfordring, ja måske ligefrem en mulighed: En mulighed for at udvikle nye og spændende undervisningsformer og måder at interagere med vores studerende på.

Men det spørgsmål er der desværre ikke plads til at diskutere her.

PS:

I forbindelse med diskussionen af studerendes ret til at optage undervisning kom Uddannelsesjuridisk Service også med en udtalelse omkring optagelse af vejledning. Skønt denne udtalelse ikke er direkte relevant for ovenstående diskussion, så er den dog både vigtig og interessant. Så derfor:

For så vidt angår dit spørgsmål om, hvorvidt de studerende må optage eksempelvis vejledningsmøder, så er svaret ja, det må de gerne, og det er heller ikke strafbart at gøre dette, uden at gøre den deltagende part bekendt med, at samtalen optages.

I tidligere tilfælde har vi dog oplevet, at undervisere har følt sig krænket af at være blevet optaget, uden at den studerende har gjort opmærksom på, at en samtale optages. Vi har i den forbindelse ikke haft nogen bemærkninger til, at eksempelvis en studieleder har påtalt overfor den studerende, at det er uheldigt at optage samtaler uden at gøre den deltagende part bekendt hermed, blandt andet fordi det risikerer at skabe en mistillid mellem undervisere og de studerende, som kan hæmme undervisernes motivation for en anden gang at tage de svære samtaler med studerende, som der ind i mellem kan være behov for.

About filoffen

Filoffen filosoferer
This entry was posted in Job, Undervisning, Universitært. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>