Ordsplitter gale

I en noget usammenhængende kommentartråd (her) er Linda og jeg kommet til at diskutere, hvad man kalder mennesker, der ikke kan finde ud af at dele ord korrekt: Mennesker som sætter bindestreg, hvor der ikke bør være binde-streger og som deler sammen satte ord, der absolut ikke skal deles.

Linda har foreslået ‘ordsplittere’ eller ‘ordsplittergale’, hvilket jeg godt kan se fornuften i. Men findes der virkelig ikke en officiel (gerne latinsk) betegnelse? Ellers bør man vel næsten finde på en. Forslag modtages med kyshånd.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i bloggeri, opfordring, Sprog. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Ordsplitter gale

  1. svala skriver:

    Ordsplitter er et godt bud, omend det minder lidt om hair splitter, som er det engelske for kværulant, oftest sprogkværulant, fordi sproget er det, der splitter, og som nogensinde (nogen sinde – her et ord, der har familiesammenført sig) har splittet. Men ellers har disse sære folk ikke en betegnelse, muligvis fordi de straks ville splitte den ad, dog vil jeg sige, at de oftest hedder slagtere eller fiskehandlere.

  2. Linda Nørgaard skriver:

    Carsten, hvorfor er det egentlig, at du ikke er medlem af FIDUSO?

  3. filoffen skriver:

    Dovenskab.

    Og skønt jeg godt kan lide korrekt sprogbrug, så er det ikke noget, som jeg går SÅ meget op i.

  4. svala skriver:

    Men, Carsten, du er ikke en doven sprogbruger. Korrekthed er desuden ikke nødvendigvis det samme som at være dybt, dybt udoven på området.

  5. Linda Nørgaard skriver:

    Nu kræver FIDUSO jo heller ikke alverden, men er noget, man melder sig ind i sådan spontant en dag, man alligevel hænger ud på nettet. Lige som man en dag skriver et indlæg som dette.

  6. Jon skriver:

    En god grund til ikke at være medlem af FIDUSO er, at er der noget, der er mere ynkeligt end folk, der ikke kan finde ud af det danske sprog, så er det folk, der bruger deres tid på at gå op i folk, der ikke kan det. Jeg har faktisk meget svært at se det sympatiske i en forening for folk, der bruger deres tid på at være efter svage sprogbrugere.

    Derudover minder det mig alt for meget om de ældre mennesker, der bruger en masse energi på at beklage sig over, at dansk ikke tales og skrives som det gjorde, da de gik i skole. Sprog er som bekendt noget, der er i konstant forandring – og heldigvis har vi i Danmark et sprognævn, der har frasagt sig rollen som ‘sprogpoliti’, og i stedet ser deres rolle som at registere de forandringer, der sker i dansk.

    Og skulle nogen være i tvivl, så er grunden til, at det i dag er blevet mere almindeligt blandt svage sprogbrugere at dele ord, hvor de ikke skulle deles, så er forklaringen naturligvis den samme som altid: At dansk i dag er mere påvirket af engelsk end af tysk. Og som enhver blot nogenlunde kompetent sprogbruger ved – og jeg anser da deltagerne i denne diskussion for at være sådanne – så har man på engelsk ikke samme tradition for sammensatte ord, som man har på tysk og dansk. Men hvem ved? Fortsætter udviklingen, kan det jo være, at angleficeringen også slår igennem på dette område, sådan at det også på dansk bliver korrekt ikke at sammensætte ord – uanset hvor meget FIDUSO og andre konservatister råber og skriger. Og er det egentlig så skidt, hvis normerne bliver indrettet efter, hvad fiske handleren kan finde ud af at skrive, og ikke efter hvad sprogsnobber kan dunke svagere sprogbrugere i hovedet med?

  7. filoffen skriver:

    Vi undrede os IKKE over, hvor tendensen med at dele ord kommer fra – det er ret åbenlyst og du har ganske ret.

    Men for at vende tilbage til det debatterede: Skal vi altid og uden videre acceptere enhver ændring af det danske sprog? Skal vi acceptere ethvert forsøg på at ændre de grammatiske, syntaktiske og semantiske regler, der ligger til grund for det danske skriftsprog? Det er fint med mig, at Dansk Sprognnævn ikke fungerer som sprogpoliti, men må vi andre ikke gøre det – bare undertiden?

    Derudover: Du taler konsekvent om de svage sprogbrugere, som dem der korrekses af bedrevidende konservatister. Men en af de væsentligste kilder til sproglige ændringer, såvel gode som dårlige (heriblandt tendensen med at dele ord), er jo netop folk, som formodes IKKE at være svage sprogbrugere, nemlig journalister. I takt med at korrekturlæsning er blevet afløst af automatisk stavekontrol er antallet af fjel og gnamler i de danske aviser steget – noget som vel i det mindste kan kommentere på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *