Paris Hilton og jeg

I mandags blev jeg ringet op af en journalist fra Information, som mente at jeg, som forsker i filosofi og populærkultur, måtte være i besiddelse af mere eller mindre velunderbyggede meninger om fænomenet Paris Hilton. Jeg udtrykte en vis skepsis over for denne påstand, men gjorde mit bedste for at svare på hans spørgsmål, der skulle bruges til en artikel om frk. Hilton i anledning af hendes besøg i Danmark.

Så nu kan jeg kalde mig Paris Hilton ekspert. Det kan selvfølgelig ikke helt måle sig med Lars, der jo som bekendt er ham medierne ringer til, når de har brug for en kommentar om de danske Sengekantfilm, men mindre kan vel også gøre det 🙂

Desværre (eller måske heldigvis?) så vil jeg aldrig blive citeret for mine bemærkninger om Paris Hilton. Journalisten der interviewede mig sendte således efterfølgende en mail, hvor han forklarede, at avisen havde valgt at skrive en leder om Paris Hilton i stedet for en artikel.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om den beslutning. På den ene side er det sikkert godt nok, at Information besluttede ikke at ofre en artikel på frk. Hilton: Det er hun sgu’ alligevel ikke interessant nok til. På den anden side: Ved at gøre hende til genstand for en redaktionel leder tager man hende nok mere alvorligt end man burde.

Og nu har jeg så selv skrevet et helt indlæg om hende. Ak ja 🙂

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Aviser, Medier, Sært. Bogmærk permalinket.

13 kommentarer til Paris Hilton og jeg

  1. Lars skriver:

    Jeg tror, Paris Hilton-ekspert er fast arbejde. Sengekantsekspert er kun sæson-arbejde.

  2. Lotte skriver:

    Ha ha…

    Jeg vil da gerne vide, hvad du sagde til journalisten?

  3. filoffen skriver:

    @Lars – Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det, men du har sgu nok ret 🙂

    @Lotte – Bla, bla, bla postmoderne kendis, bla, bla, bla, berømt for at være berømt, bla, bla, bla, internettets betydning, bla, bla, bla. Eller noget i den retning.

    Og så sagde jeg en enkelt ting, som jeg faktisk har decideret belæg for at mene, nemlig at underholdningsindustriens enorme ekspansion de seneste år har medført et øget behov for opdyrkelse af nye typer underholdning, og at det formodentlig er en af grundene til frk. Hiltons berømmelse.

  4. Lotte skriver:

    Lyder da meget fornuftigt…

    🙂

  5. filoffen skriver:

    @ Lotte – Nu er jeg generelt også et meget fornuftigt menneske. Man er vel kantianer 🙂

  6. c bagger skriver:

    Mrs Hilton er i mit perspektiv rykket fra absolutely Brain-dead Bimbo til.
    I am to dumb to spell BMW that’s why I drive Phorche, dumb efter denne.

    http://www.funnyordie.com/videos/64ad536a6d

    Dum bimbo er big bigness.

  7. filoffen skriver:

    @bagger – Hvis “bigness” betyder “business”, så ja 🙂

  8. Lotte skriver:

    Jeg indrømmer med åben pande, jeg forstår ikke fænomenet Paris Hilton. Jeg kan ikke se ud over, at hun er et symptomatisk problem. Jeg kan sagtens forstå, at hun (på linje med de fleste mennesker) formentlig er en rar person, men her er det vist sagen uvedkommende 🙂

    Jeg føler med de piger, der spejler sig i hendes praksis, og tror, at hendes udkast (?) indeholder noget substantielt, der fortjener (?) at være ikon for ret meget.

    Min egen snævre horisont: Jeg er glad for og tilfreds med, at ingen af mine store teenagedøtre har taget ved lære af fænomenet.

    Jeg forstår ikke, hvad hun gør godt for. (det sidste skal tages meget bogstaveligt) Hvad gør hun godt for?

  9. filoffen skriver:

    @Lotte – Jeg ved ikke hvad Paris Hilton som person gør godt for, men jeg har en idé når det drejer sig om fænomenet Paris Hilton. For mig at se er hendes primære funktion at hjælpe underholdnings- og mediebranchen med at udfylde deres sendeflade, give folk noget at skrive og snakke om, og generelt sikre at der, på trods af underholdningsbranchens kraftige ekspansion indenfor de sidte 20-25 år, fortsat er (nyt)materiale at servere for publikum.

  10. Lotte skriver:

    Jeg ved ikke hvad Paris Hilton som person gør godt for

    Nej det ved jeg heller ikke, men der er min banale konstatering også bare, at jeg næste for enhver pris vil undgå en dom over mennesket bag fænomenet Hilton.

    Ja ok til dit andet bud. Det kan jeg vel godt tilslutte mig, og den fremlægning er vel også forholdsvis neutral. Tilbage står bare (for mig) at det også trækker en isme (?) med sig, som jeg bare ikke bryder mig synderligt om. Samme sag med Britney som jeg mener, er ofret på samme bål, og hun har så til forske fra Paris et (vedholdende) musikalsk produkt man kan forholde sig til.

    Jeg vil godt anerkende, at hun lige nu (bl.a. i og med denne debat) skaber “noget” der nok er nok så væsentligt. Hun spiller, frivilligt må man formode, rollen som pegepind mellem forargelse og moral. Og det er egentlig ikke så skidt, nu jeg tænker over det….

  11. filoffen skriver:

    @Lotte – Hvilken isme?

  12. Lotte skriver:

    Narcissisme

    🙂

    “The culture of narcissism”
    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Culture_of_Narcissism

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *