Revolutionær omvæltning i dansk åndsliv

I et, hvad jeg ikke tøver med at kalde for epokeskabende, indlæg i JyllandsPosten, synes Hans Hauge i dag at have kastet sig ud i et større intellektuelt selvopgør. Provokeret af dette indlæg fra i fredags, er Hauge pludseligt begyndt at forlange dokumentation for påstande fremsat som led i en offentlig debat i en avis.

Dette er i sandhed nye toner fra en mand, der offentligt har udtalt, at selve idéen om at der skulle findes minimumsstandarder for, hvad man kan tillade sig at sige og gøre i en seriøs offentlig debat (som f.eks. at kunne dokumentere de påstande man fremsætter) er “forsøg på at begrænse ytringsfriheden“; som flere gange har erklæret, at der ikke findes sådan noget som virkelighed og fakta (en ofte gentaget pointe i Hauges ugentlige klummer i JP), og som mener, at en af forskellene på videnskabelige tidsskrifter og aviser er, at man ikke forlanger den samme grad af argumentation og dokumentation i en avis som i et fagligt tidsskrift.

Læs et par tidligere indlæg om Hauge her og her.

(Men derfor er jeg nu vist alligevel lidt på Hauges side her: Det er nogle ret grove, og udokumenterede, beskyldninger han udsættes for. Men omvendt så er Hauge jo ikke just kendt for at lægge fingrene imellem, så man kan overveje, hvorvidt han har ret til at forlange mere pli af sine modstandere, end den han selv lægger for dagen).

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Revolutionær omvæltning i dansk åndsliv

  1. Ravelli skriver:

    Das Nichts selbst nichtet.

  2. Carsten Agger skriver:

    Tjah, hvorfor skulle Hauge vente sig mere pli af sine modstandere, end han selv lægger for dagen – ihukommende Henry V, 2, 2:

    The mercy that was quick in us but late,
    By your own counsel is suppress’d and kill’d:
    You must not dare, for shame, to talk of mercy;
    For your own reasons turn into your bosoms,
    As dogs upon their masters, worrying you.

    Som de gode forræderiske lords skulle Hauge måske have tænkt på det med pli og dokumentation noget før …

  3. filcfn skriver:

    @Ravelli – Jüst präcis!

    @Carsten- Tjah, som tidligere lektor i engelsk må man formode, at Hauge er bekendt med Shakespeare, så… Han kunne selvfølgelig også bare have tænkt på “The Golden Rule”: Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig 🙂

  4. capac skriver:

    Det er altid interessant, når arrogante kritikere bliver ramt af deres egen pisk… 😉

  5. filcfn skriver:

    Og jeg kan ikke dy mig for at gnide lidt salt i såret. Har indsendt et kort læserbrev til JP, hvor jeg kommenterer det tilsyneladende omslag i Hauges holdning 🙂

  6. Carsten Agger skriver:

    Dit indlæg er i avisen i dag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *