Snart

Så er det lige om lidt, at der er dansk premiere på Chris Nolans anden Batman-film: The Dark Knight. Som inkarneret Batman-fan og akademiker med en publiceret artikel om Batman på CV’et har jeg selvfølgelig allerede bestilt billet til den første forestilling, tirsdag nat kl. 23.59 🙂

Forventningerne har været enorme, og ifølge de amerikanske anmeldere lever filmen op til de fleste af dem. Rotten Tomatoes der samler alle amerikanske anmeldelser, giver 94% af alle anmeldere den således en positiv omtale, hvilket er meget, meget godt. Særligt Heath Ledgers får megen ros for sin (meget omtalte) præstation som Jokeren. New York Times’ anmelder Manohla Dargis beskriver således hans joker som “a creature of such ghastly life, and the performance is so visceral, creepy and insistently present that the characterization pulls you in almost at once. When the Joker enters one fray with a murderous flourish and that sawed-off smile, his morbid grin a mirror of the Black Dahlia’s ear-to-ear grimace, your nervous laughter will die in your throat.”

Man glæder sig 😀

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i dagligliv, Film, tegneserier. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *