Styrvolt

Som opfølgning på det foregående indlæg – og med tak til ODS på Nettet:

Styrvolt, en. (nu næppe br. Styrevolt. PhRDam.FI.77.79. – især dial. Styrvolter. UfF. jf. Sal.2XXII.508. – nu kun dial. Styrvalt. Moth.S897. Feilb.). flt. –er ell. (især vulg. og dial.) –ere (GlSpil.6. BerlTid. 4/4 1926.Sønd.2.sp.2. AxRosendal.SP. 75). (ænyd. styrvolt, -valt, sv. styrvolt, no. d. s., jf. (?) no. dial. styrvol, larmende person, styrevolt, anfører, styrvil, klodrian, vildbasse; fra nt. stürewold, vildt, tøjlesløst menneske, störwald, person, der baner sig vej overalt, stürwald, es i spillet karnøffel, holl. dial. stuurwold, person, der staar i spidsen for styret i en landsby, mnt. sturewolt, navn paa borg og kanon; smst. af IV. styre og Vold; grundbet.: hvad der holder vold i ave (ell. maaske egl. imperativisk: hold vold i ave!), men omtydet paa forsk. maade, bl. a. ved tilknytning til nt. stuur, vild, balstyrig; se nærmere Arkiv.XVII.320)

1) (foræld.) betegnelse for esset i spillet styrvolt (2). Moth.S897. SAJørgensen.Spillebog.2(1802). 276. JPJac.I.288.

2) (foræld.) navn paa et kortspil, der spilles af 4 personer, som danner to makkerpar, med 48 kort. Karniffel . . et spil i kârtlêg, som ellers kaldes Styrvolt. Moth.1K69. Spillebog.(1786).163. Jeg vil mangen Aftenstund savne ham ved en Styrvolt. Hrz.VII.137. Naar Fader ikke var paa Teatret, fik man sig et Slag Styrvolt. JSødring.E.33. slaa (se III. slaa 17.4) ell. (især) spille styrvolt: PAHeib.US.613. DS Birch. Naturen, Mennesket og Borgeren.(1821). 14. JPJac.I.286. || billedl. Rahb.Tilsk.1798. 699. Grundtv.(KbhSkild.1815.1428). (de) staae med Huen i Haanden . . for Alt hvad der er i Vælten (dvs.: er trumf) i Verdens Styrvolt. sa.LSk.29.

3) egl. om toerne, treerne, firerne og tierne i et spil kort, der tages fra ved spil som mariage, femkort, trekort, hanrej, brus ofl. (men bruges i spillet styrvolt; grundbet. maaske derfor: de smaakort, der bruges i styrvolt, men ikke i de (tidligere paa landet) alm. kortspil. jf. CReimer.NB.353); i videre anv., om kort (som 8, 9, 10), der ikke bruges i l’hombre (Sal.2XXII.508), ell. (nu næsten kun) om kort af lav værdi, som man ikke har udsigt til at faa stik paa (især kortene fra 6 til 2); fus (I.1). Djævlen selv kan ikke spille med Præsten. Sikke Styrvolter, han gi’er! Drachm.V.162. VortHj.IV,1.44. GlSpil.6.

4) (vel til bet. 3, jf. dog dial. styrvoldsk, uregerlig, voldsom (Feilb.); dagl.) som nedsæt. personbetegnelse, især om ubetydelig person. han (gaar) altid for en sand Matador, i Sammenligning med hvem alle hans Omgivelser kun er for Styrvolter at regne. Bøgh.UF.II.137. Heller en Kvinde paa Rigsdagen, som staar paa sine egne Ben, end en Snes Styrvolter sat paa Ruller af Partierne. GyrLemche.T.III.134. Jeg (dvs.: en oversergent) har mange Gange før havt med saadanne Styrvoltere at gøre. WNorrie.En ungMand.(1931).122.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Sprog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *