Tom og Jerry vs Betty Boop

Joseph Barbera, der sammen med William Hanna var hovedmanden bag en række kendte og populære tegnefilmsseries som f.eks. Flintstones, Jetsons og Yogi Bear, er død.

Personligt har jeg aldrig været den store fan af Hanna-Barbera-tegnefilmene. De har altid forekommet mig at være halvdårligt tegnet (men det er nok bare tegnestilen, som jeg ikke kan lide), og så er historierne som oftest forankret i et arketypisk ameriansk miljø, som aldrig har sagt mig specielt meget. Det jeg bedst kunne lide ved Flintstones har altid været de små humoristiske og anakronistiske detaljer; fuglen der blev brugt som grammofon; dinosaurerne der fungerede som kraner, det altædende bæst der agerer køkkenkværn etc.

Personligt har jeg aldrig været den store fan af Hanna-Barbera-tegnefilmene. De har altid forekommet mig at være halvdårligt tegnet (men det er nok bare tegnestilen, som jeg ikke kan lide), og så er historierne som oftest forankret i et arketypisk ameriansk miljø, som aldrig har sagt mig specielt meget. Det jeg bedst kunne lide ved Flintstones har altid været de små humoristiske og anakronistiske detaljer; fuglen der blev brugt som grammofon; dinosaurerne der fungerede som kraner, det altædende bæst der agerer køkkenkværn etc.Nå, men altså…. Barberas død ledte i vennekredsen til en heftig (en enkelt bemærkede, at den måske endog var animeret :-)) diskussion om de gamle tegnefilms værdi. Jeg selv talte varmt for de gamle Tom og Jerry films ikoniske status som klassikere. (Og med “de gamle Tom og Jerry film” mener jeg de gamle MGM-producerede film fra 1940’erne og 50’erne, som blev skrevet og instrueret af Hannah og Barbera. Jeg bryder mig ikke om de senere tv-tegnefilm fra 1960’erne og 70’erne, som godt nok blev produceret af Hanna-Barbera’s selskab, men slet ikke besad den samme magi og kvalitet som de tidligere film).

Overfor dette fremførte en bekendt (den her på bloggen tidligere omtalte Jon A(uring Grimm) de gamle Betty Boop film fra 1930’erne, som et eksempel på virkeligt gode tegnefilm.

Dette ledte mig til at fremture med en længere, og viste det sig, såvel forhastet som ubegrundet, tirade om, at akademikere altid kan finde en grund til at hævde, at bestemte mere eller mindre “obskure” og ukendte film (her Betty Boop) er de virkelige, oversete, mesterværker, mens de populære og kendte film (Tom og Jerry) altid nedgraderes – ofte netop som følge af deres popularitet. (Og ja, jeg ved godt at Betty Boop stadig er forholdsvis populær og kendt – men her i landet har hun f.eks. aldrig opnået samme status som Tom og Jerry).

Men det var som sagt en noget forhastet og ubegrundet tirade, bl.a. fordi jeg jo selv godt kan lide (i det mindste visse) af de gamle Betty Boop film (Betty Boop for President f.eks. og The Old Man from the Mountain). Og fordi mon diskussionspartner jo havde ret i, at der vitterligt er mange gode Beytty B. film. Det jeg i virkeligheden opponerede imod, var således ikke så meget ideen om, at Betty Boop filmene er gode. Det var snarere det, at Betty i diskussionen blev sat op som modpol til Tom og Jerry, som om Betty B. filmene er rigtig kunst (eller noget der ligner), mens Tom og Jerry “blot” er underholdning. Hvilket, viste det sig Jon A selvfølgelig heller ikke delte, hvorfor vores diskussion mest af alt viste sig at være en pseudodiskussion, da vi nok ikke grundlæggende var uenige om det helt store.

Omend jeg stadig foretrækker de gamle Tom og Jerry frem for Bertty Boop, mens Jon A åbenbart har det omvendt.

Update: Efter at have konsulteret Wikipedia må jeg erkende en fejl i ovenstående: Det var også MGM, der producerede de senere udgaver af Tom og Jerry i 1960’erne. Den hovedansvarlige for de senere tegnefilm var Chuck Jones, som er kendt (og elsket deriblandt af mig) for sit arbejde på diverse Looney Tunes og Merrie Melodies karakterer (Snurre Snup, Daffy Duck, Will. E. Coyote og Roadrunner etc.). Men, som Wikipedia skriver, så havde han “trouble adapting his style to Tom and Jerry’s brand of humor, and a number of the cartoons favored poses, personality, and style over storyline.” Desværre.

MEN Hanna-Barbera producerede en række (uvoldelige) Tom og Jerry tv-tegnefilm i slut 70’erne, så lidt ret havde jeg da.

Om filoffen

Filoffen filosoferer
Dette indlæg blev udgivet i Debat, tegneserier, TV. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Tom og Jerry vs Betty Boop

  1. Pingback: CAPAC » Joseph Barbera - skaberen af bl.a. The Flintstones er død

  2. klaus skriver:

    betty boop er kunst..! siden gik det jævnt hen ned ad bakke…

  3. capac skriver:

    Boo-boo-bee-doop! 😉

  4. filcfn skriver:

    Klaus – en god anakronistisk holdning, men i dette tilfælde vil jeg ærbødigst tillade mig at afvige fra den ikke-eksisterende partilinie. Betty Boop er kunst – men det er Tom og Jerry også. Og såvel tegnemæssigt, som historiemæssigt vil jeg mene, at Tom og Jerry når de er bedst (“Quiet Please” og “The Cat Concerto” f.eks.), overgår Betty Boop når hun er bedst. But that is something on which reasonable individuals can be expected to disagree.

    Capac – Netop 🙂

  5. Jacob\ skriver:

    Uden at være alt for prætentiøs kunne man måske anføre, at den kære Jons forkærlighed for Betty B fremfor T & J meget vel kunne have noget at gøre med en vis aversion imod aferotiserede individer i kunsten (?) Men netop i udeladelsen af det seksuelle aspekt ved tilværelsen, har den infantile kunstform sit frirum, ville man mene. Det siger jeg dog uden i øvrigt at have nogle videre varme følelser for Hanna Barberas produktioner – nogle enkelte doser af Flintstones og T & J undtaget.

  6. Pingback: Use of Weapons » Blog-arkiv » The Death of Scooby-Doo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *